Præsteklumme: Det forventingsfulde år

præsteklumme En lille uge i det nye år er gået. Julepynten er fjernet til helligtrekonger og nytårsglimmer, og konfetti er støvsuget op fra de små nytårsfester rundt omkring i hjemmene, selvom jeg nu regner med at kunne finde små konfettifirkanter lang tid endnu.

Vi står i det nye år 2021 – et år vi har ventet længe på, for 2020 føltes som om, det aldrig ville slutte. Dagene var lange, ugerne havde ti dage i sig, og månederne føltes endeløse. Og nu er vi i det nye år. Coronavaccinen er begyndt at blive rullet ud, dagene er blevet en smule længere, og vi synes svagt at kunne skimte foråret derude i horisonten. Men vinteren er lang og hård endnu. Stadig er der forsamlingsforbud, stadig er der begrænsninger, stadig mørke morgener og grå dage. Og det hele kan synes tungt og trist.

Men måske er vi også forventningsfulde. Forventningsfulde mod det år vi går i møde. Et år der forhåbentlig er fyldt med mange flere arbejdsdage ude og ikke hjemme, fester og kram, frygtløshed og glæde.

Og måske er vi også lidt frygtsomme, for hvordan vil det nye år gå? Hvor længe skal mundbind dække vores ansigt, hvor længe skal vi undvære vores kære for at beskytte dem og os.

Når vi rammes af forventning, af frygt, af glæde, af angst kan vi prøve at rumme alle de følelser i en bøn og en tanke og rette det mod Gud, der går med os både i de lyse og de mørke dage, i krybben og på korset.

En nytårsbøn

Kære Gud

Tak for det nye år og for dit ord som følger os alle dage./Både de lyse dage med smil og løftet blik/og de mørke dage hvor vejen foran virker dunkel og trist./Tak for din velsignelse i dag og i året der kommer os i møde./Selv på korte dage lyser du over mark og by og giver os smag på livet./Lad bare dagene løbe af sted med os./Forventningsfulde og frygtsomme følger vi med./Fordi vi ved at du er med os./Og at du stadig giver os del I din tid og evighed.

Amen

Rigtig godt nytår