Præsteklumme: Gå med undren under stjernerne

præsteklumme Det er en forunderlig rejse, de tre stjernetydere tog på. De må have undret sig, da deres barselsvisit endte i stalden i Betlehem. Hvorfor tog de af sted med kun en stjerne som navigationspunkt, uden at kende rejsens mål?

Hvad er det, der gør os til mennesker? Ét særkende har vi, nemlig evnen til at undre os. Barnet er på eventyr i en ny og forunderlig verden, og en umiddelbar glæde ved at undre sig over stort og småt.

Med tiden glemmer vi at undre os. Vi burde lægge tid ind til at undre os lidt hver dag. For måske at finde nye veje at gå ad i stedet for at trampe rundt ad de samme gamle stier.

Lad os undre os sammen for en stund - det er ikke sikkert, at vi når frem til noget som helst nyttigt.

Når Jesus helbreder syge, får blinde til at se, og døve til at høre, og laver vand til vin. Alt det kalder evangelisterne for undere eller undertegn, de kalder dem ikke mirakler eller tryllekunster, men netop undere, som i det at undre sig.

At løfte blikket op mod stjernerne og følge noget ubegribeligt stort uden helt at kunne se målet med det hele. Det er en livslang rejse fyldt med undere og undren, der alt for let kan blive sat på standby af snusfornuften og hverdagens simple logik. Nu, hvor julepynten er taget ned og sat op på loftet igen, er vi som stjernetyderne stadig på vej til Betlehem. Undrende kan vi også følge hjertes vej til Kristus og lade os overraske over, hvor det vil føre os hen.