Ældre Sagen kan tilbyde noget for enhver
Masser af oplevelser og godt selskab venter i Ældre Sagen Favrskovs mange forskelligartede tilbud
seniorliv Fællesskab, en bred vifte af aktiviteter og rabatter.
Det er den korte udgave af, hvad Ældre Sagen i Favrskov kan tilbyde. Det er formændene i henholdsvis Hammel, Hadsten og Hinnerup enige om.
"Der er et utal af ting, man kan deltage i, hvad enten det er foredrag eller nogle af vores faste aktiviteter," siger Ellen Margrethe Clausen, der er formand i Hammel-afdelingen.
"Hvis man vælger at deltage, giver det muligheden for at lære nogle flere at kende. Snakken går jo gerne lystigt, om det så er hos mændene i Herreværelset eller hos kvinderne i Nørklerne. Mange giver udtryk for, at det er dejligt med nogle fritimer, hvor man får snakket godt sammen. Man behøver altså ikke sidde alene derhjemme og være ensom," fortsætter Hadsten-formanden Ib Ladefoged.