Præsteklumme: Der kommer nogen efter dig...

Præsteklumme I øjeblikket vrimler vejene af uhyggeligt udklædte børn – halloween er over os – og skræmmende klædt, ringer de små på gadedørene og ”truer” sig til slik med løftet om ballade.

Ifølge folketroen er allehelgensaften nemlig den aften, hvor hekse, genfærd og mørkets magter går omkring og håner de helgener, der fejres på allehelgensdag.

Halloween er nemlig ikke en nymodens skik – for Allehelgen fejres og fejredes såmænd også i folkekirken, længe før nogen af os vidste, at man kunne udhule et græskar.

I kirken mindes vi til Allehelgen, dem som er gået foran os i døden og dermed har efterladt os i rollen, som dem, der kommer efter.

For nok ti år siden stod jeg i en forretning på Lille torv og skulle købe sko – da ekspedienten efter lang tids søgen på lageret kom tilbage med kassen, der skulle have rummet magen til min sko – var kassen tom. Ekspedienten var frustreret – og så sagde han: Det er da utroligt – jeg har så mange gange sagt til de unge elever: ”Der kommer nogen efter dig.”

Sætningen: ”Der kommer nogen efter dig” – blev hos mig, fordi jeg synes, at den også rammer så fint ned i, hvad det vil sige at være kristen.

For det er vel kort fortalt, ALTID at tænke på ”der kommer nogen efter mig” – ikke forstået, som i den uhyggelige halloween-facon med barnemonstre, der høje af sukker jager dig ned ad gaden fordi, der kun er myslibarer tilbage i din slikskål – men på en positive facon, som vi synger om i 'Dejlig er jorden': ”Slægt skal følge slægters gang”.

Der kommer nogen efter dig, heldigvis.

Sætningen fortæller nemlig, at livet ikke leves i korte egoistiske handlinger – men først har værdi, når vi tænker på vores næste. Når vi husker på den, der kommer efter os. Og den, der kun tænker på sig selv, vil snart komme til at ønske, at der var nogle, der kom efter ham eller hende og gav modspil og kærlighed.

For tanken om, at der altid kommer nogen efter os skal ikke lede os til en tung gang på jord med bekymrede sind, men blot til at overveje, hvordan vi agerer. Vi sættes som mennesker først fri, når vi forstår, at vi eksisterer i et fællesskab, som har været i gang længe før Allehelgen, længe før vi fødtes og som vil fortsætte længe efter vi er døde. For der kommer altid nogen efter dig.