Husker du Bagetto, Rossini, Kalle Kagerulle og Børge Brunsviger?
Så har du nok engang været med i KrummeKlubben. Nu fylder den 20 år
hørning I 20 år har børn barnlige sjæle indsamlet Krummemønter til deres samlehæfter og ombyttet dem til en Bagetto-bamse eller andre af maskotterne fra KrummeKlubben. Og det skal fejres.
Derfor byder bagermester Henning Andersen hos GuldBageren i Hørning på fredag 1. november alle børn ifølge med voksne på en mini-fødselsdagskagemand i bageriet på Nørre Allé fra kl. 14-17. I samme anledning har GuldBageren i Hørning valgt at uddele dobbelt så mange Krummemønter som normalt fra den 1. november og resten af året.
"KrummeKlubben har igennem mange år har været med til at give børn og voksne gode oplevelser, og det skal fortsætte," understreger bagermesteren.
Pynt-selv kagemand
Derfor lancerer han anledning af KrummeKlubbens jubilæum en pynt-selv-kagemanden, der skal give børnefamilierne mere kvalitetstid sammen i køkkenet, når fødselsdagene skal fejres.
Med det nye koncept behøver forældrene nemlig ikke stresse over at bage fødselsdagskagen. I stedet for at få en færdigpyntet kagemand kommer pynten ved siden, så man kan hygge sig med børnene om at pynte kagen.