Fortsæt til indhold

March for julemærkebørn

Den årlige Julemærkemarch finder sted for 43. gang i Hinnerup

Samfund
Arkiv

Hinnerup Hvad er bedre end at starte første søndag i advent med lidt frisk luft og let motion?

Og samtidig støtte børns kamp for at genfinde glæden og det gode børneliv? Det er der mulighed for i Hinnerup søndag 1. december, når den årlige Julemærkemarch for 43. gang samler ind til driften af landets fem Julemærkehjem.

For 6. år i træk står Lions Dagmars Kilde for arrangementet i Hinnerup. Man kan vælge mellem to ruter: 5 km eller 10 km. Der er plads til alle, og foretrækker man at løbe, er det også en mulighed. Den korte rute kan gennemføres med kørestole og barnevogne.

Sidste år sendte Dagmars Kilde 5.904 kr. afsted, efter at 118 børn og voksne havde gennemført.

Se mere på www.julemaerkemarchen.dk.