Derfor bære blus vi med glæde...

præsteklumme I weekenden tændte jeg lyskæden udenfor. Det var lidt for tidligt, for det hører jo egentlig julemåneden til, men nu kunne jeg altså ikke holde det grå og våde november-mørke ud mere!

Selv om man ikke ligefrem lider af vinterdepressioner, tror jeg, at mange af os kender til længslen efter lys på den her tid af året. Og hvis man ikke har mulighed for at flygte til de sydlige himmelstrøg og få et ”skud” energigivende lys, må man omgive sig med elektriske lys og stearinlys i stor stil for at holde energien og humøret oppe.

Hvad er det, lyset kan da – ud over at påvirke vores hjerne på en god måde? Helt elementært kan det holde os varme – som når man sidder ved et lejrbål eller en pejs. Mørket og kulden bagved holdes på afstand af varmen og lyset. Og så kan det samle vores opmærksomhed omkring det gode. Kun det som er i lyskeglen er synligt, og det kan på den måde lykkes os for en tid at holde fokus på noget godt og lade det mindre gode ude af vores tanker.

Lysets energi, varme og evne til at samle tankerne har været erfaret så langt tilbage, som vi kender vores historie. Det var blandt andet derfor, at vores forfædre holdt solhvervsfest – for at fejre, at det livgivende lys var på vej tilbage. Grundtvig refererer til det i sin adventssang:

”Solhvervet kommer, og bladet vendes,/ dagene længes på ny,/ solskinnet vokser, og vintren endes,/ lærkerne synger i sky./ Derfor bære blus vi med glæde”

Når Grundtvig taler om lysets tilbagevenden, taler han dog ikke kun om solens gang på himlen og årstidernes skiften. Han henviser også til, at adventstiden er tidspunktet, hvor vi fejrer, at Gud sendte sit lys ind i verden med sin søn.

Når mørket sænker sig over vores sind, så vi bliver modløse, har vi fået én at se hen til, som vil lyse for os og hjælpe med at holde vores opmærksomhed på hans godhed. Den kan vi varme os ved, når vores liv og glæde er bundfrossent. Lad os derfor tænde lys udenfor og indeni i november-mørket og bære blus med glæde!