Meget få bruger borgermægleren
Aktindsigt viser, at borgermægleren får cirka fire henvendelser om måneden. Nedslående, mener kommunalforsker
Cirka en gang om ugen er der en borger, der benytter sig af den såkaldte Borgermægler i Aarhus Kommune.
Det oplyser kommunens eksterne samarbejdspartner, konsulentvirksomheden Crecea, der varetager borgermægler-funktionen. Oplysningen kommer på baggrund af en aktindsigt, som Lokalavisen Aarhus har bedt om hos kommunen.
Ifølge kommunalforsker Roger Buch er fire henvendelser om måneden alt for lidt.
"Det er noget nedslående, at så få borgere bruger tilbuddet. Man får ikke særligt meget ud af det. Hverken borgerne eller kommunen," siger Roger Buch, der forsker i samfundsvidenskab ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Borgermægleren er en ekstern funktion, der blev oprettet i 2015 i et forsøg på at 'styrke dialogen, når borgerne klager'. Borgermægleren kan blandt andet stå for afklaringssamtaler og kan facilitere møder mellem borger og kommune, når dialogen er kørt fast, men har ingen juridisk kompetence.
Svær at finde
Ifølge kommunalforskeren tyder meget på, at tilbuddet ikke er tydeligt nok.
"En oplagt forklaring er, at det ikke er synligt. Jo mere synligt det er, des dyrere bliver det for kommunen. Så spørgsmålet er hvad, man gør for at synliggøre det. Henviser man for eksempel til borgermægleren på de afgørelser, man sender ud til folk?," lyder det fra kommunalforskeren.
Magistraten for Sundhed og Omsorg oplyser, at man, når man sender afgørelser på sagsbehandlinger ud, altid henviser til kommunens Administrativ Service som første klagemulighed, derefter Ankestyrelsen. Der bliver intet oplyst om borgermægleren.
Også byrådspolitiker Almaz Mengesha (V) har haft svært ved at finde frem til borgermægler-tilbuddet.
"Det er en meget usynlig ordning, vi har her, og det er dybt ærgerligt," siger hun.
Hun mener, det er en service, der burde oplyses langt bedre om.
"Når man nu gør sig den ulejlighed at have en borgermægler, så skal det markedsføres bedre. Hvis ikke det bare er pynt, så bør man gøre mere for at sikre sig, at borgerne ved, at det her tilbud eksisterer," siger Almaz Mengesha.
Hun bad ved seneste byrådsmøde om at få en årlig afrapportering fra borgermægleren, så den viden, den eksterne partner ligger inde med, kommer frem i lyset.
"Lad os nu få en afrapportering og en evaluering af borgermægleren. Så må vi gøre os nogle overvejelser om, hvordan den her ordning skal se ud i fremtiden. Det vigtigste er at få genskabt tilliden mellem borgerne og kommunen," siger Almaz Mengesha.
Rådgiver andre steder
Som aftalen er i dag med den eksterne partner, konsulentvirksomheden Crecea, betaler Aarhus Kommunen en pris pr. time, virksomheden bruger.
I andre kommuner, blandt andet Randers, Aalborg og København, har man ikke en borgermægler, men en borgerrådgiver, der er ansat af byrådet, men uafhængig af kommunens administration. Modsat mægleren håndterer borgerrådgiveren også klagesager over kommunens ageren og kan hjælpe og rådgive om, hvordan man klager.
Ifølge Keld Hvalsø (EL) bør alle kommuner have en borgerrådgiver.
"Det er svært at navigere i det kommunale system. Især i en kommune af Aarhus' størrelse. En borgerrådgiver er modsat borgermægleren en juridisk kapacitet, og det er jo typisk lovgivningen, der er kompleks og svær at forstå," siger Keld Hvalsø.
Borgermæglerfunktionen består af to psykologer og en psykoterapeut.