Hvem ringer klokkerne for?

klumme Nogle gange hører man om naboer til kirker, der nogle gange føler sig generet af kirkeklokkerne. Ikke mindst, hvis de ringer i utide, hvad der nogle gange er sket, efter at klokkeringningen er blevet automatiseret.

Det er åbenbart ikke kun menneskeligt at fejle. Nogle hidser sig endda op og sammenligner kirkeklokkerne med de arabiske landes minareter, der kalder til bøn fem gange om dagen, som oftest fra en skrattende højtaler. I Danmark nøjes kirkeklokkerne dog med at ringe, hvilket er både mere æstetisk og mindre forkyndende.

Klokkerne ringer (kalder) til gudstjenester og kirkelige handlinger, og de ringer solen op og solen ned. Men solen kommer vel nok både op og ned uden hjælp fra klokkerne, så det er næppe derfor, de ringer. Men hvem ringer de så for? De ringer for dig og mig! Og meningen er, at give os et øjeblik til os selv. Når klokkerne ringer, er det nemlig et lille ritual.

Vi har brug for ritualer i livet. Især ved de store begivenheder: Ved livets begyndelse, når man går i pubertet, når man indgår i et parforhold, og når man dør. Det findes der ritualer til i stort set alle kulturer. Men man kan også have glæde af små ritualer, som fx klokkeringningen ved dagens begyndelse og slutning.

Ritualets funktion er at svare på noget, der er sket; hændelser, der har betydning for os. Ritualet kan skabe fokus og definere eller sætter spotlight på det, som er sket.

Vi forstår ikke altid ritualer og symboler fuldt ud, men det mystiske ved dem er ikke noget problem. Ritualets hensigt er ikke så meget kommunikation, men snarere at forstørre og "dekorere" hændelsen.

Mange ritualer har den fordel, at de er åbne for forskellige fortolkninger. At tænde lys kan for eksempel tolkes på mange forskellige måder og hører ikke kun én religion til.

Når kirkeklokkerne ringer solen op eller ned, så er det et rituelt svar på, at dagen begynder eller er ved at slutte.

Når klokkeringningen slutter med tre gange tre bedeslag, så kan det bruges som anledning til en lille meditativ stund. Man kan bede en bøn eller tænke lidt over dagen i dag.

Når klokkerne ikke bruger ord, så kan der tolkes frit. De er således bredt "folke-kirkelige". Udgangspunktet er en kristen tolkning, hvor bedeslagene hentyder til treenigheden (Gud Fader, Søn og Helligånd), men man kan jo tolke, som man vil.

Hvis man benytter sig af lejligheden til at stoppe op en lille stund, så kan klokkerne hjælpe én til et andet perspektiv på livet. Et øjeblik, hvor man tænker ens eget liv i forhold til livets ophav – Gud. Således kan kirkeklokkerne for eksempel minde dig om, at livet er en gave, du skal sætte pris på hver dag. Det er dig, klokkerne ringer for!