Klumme: Livet dufter lysegrønt

Klumme Det dufter lysegrønt af græs. Sådan synger vi i den meget populære sommersalme, som tidligere biskop Johannes Johansen har oversat og bearbejdet fra en svensk udgave.

Når vi synger den salme i kirken, så tænker jeg ofte ved mig selv: Jamen, kan farver virkelig dufte? Nej, selvfølgelig kan de ikke det - og dog - for har vi ikke alle en klar fornemmelse af, hvordan lysegrønt dufter. Som nyslået græs, som ny udsprungne bøgegrene, som varme og lys nætter.

Kirkerummet dufter også lysegrønt i øjeblikket. For vi er netop gået ind i den tid i kirkeåret, der kaldes for "trinitatis tiden". Trinitatis-tiden er grøn. Fra nu af og indtil 1. søndag i advent, er det derfor den grønne messehagel, der tages i brug om søndagen, når vi fejrer gudstjeneste.

Farven grøn er som bekendt håbets, men også vækstens farve. Det giver god mening, at trinitatis tiden tager sin begyndelse i juni måned, hvor alt står grønt og frodigt omkring os, for i hele trinitatis tiden taler evangeliet netop til os om vækst og håb.

Kirkeårets firefarvede cyklus vil minde os om, at efter kirkens tre store fester; Jul, Påske og Pinse, som vi netop har fejret, da er det nu tiden til, at lade beretningen om Jesus bundfælde sig, så vi erfarer, at hans historie, har betydning for vores daglige liv.

Med andre ord: Det som vi har hørt i kirken i den første del af kirkeåret, skal nu slå rod i vores hjerter. Det er det, vi må bruge den grønne trinitatis tid til. Mens vi nyder sommeren, er det tiden til, at dufte det lysegrønne håb. Det er tiden til at lade Ordet om kærlighedens stærke kraft, vokse i os og kaste lys ind over vores daglig levede liv, så livet bliver lysegrønt.

Jeg ønsker alle en duftende og lysegrøn sommer.