Mød Anne Hjernøe og verdensmålene i Ry
Temadagen 'Fødevarer i balance' kommer fredag 9. august kl. 14-18 til Bytorvet i Ry
Temadagen 'Fødevarer i balance' kommer fredag 9. august kl. 14-18 til Bytorvet i Ry. Det kommer til at handle om madspild, råvarer, og hvordan vi ved at ændre lidt på vores madvaner kan gøre en forskel for vores egen sundhed og for en bæredygtig fremtid.
Tv-kok Anne Hjernø kommer kl. 17 og fortæller om, hvordan man smagsoptimerer sit måltid ved hjælp af de fem grundsmage. Om at tænke lokalt og bruge sæsonens råvarer, så man bliver både sundere og mættere.
Lokale fødevareproducenter udstiller deres produkter og fortæller om produktion og råvarer. Kig forbi og få bl.a. en snak og smag på veganske delikatesser. Der vil også være inspiration til lokale vandreture i naturen samt mulighed for at lægge vejen forbi Politikerloungen og få en snak med en lokalpolitiker, derblandt Claus Leick.
Mange af aktiviteterne er målrettet børn. Der er bl.a. skattejagt, en specialudgave af spillet Twister og tegnekonkurrence. De voksne kan bl.a. teste deres viden om verdensmålene og tippe en 17’er.
gs