Fortsæt til indhold

Fra lille flipperskole med fladt tag til stor menneskeskole med skæve tage

Efter 23 år takkede John Eriksen 1. marts af som skoleleder på Gudenåskolen og gik på pension

Samfund
Arkiv

En rejse slutter, og en ny begynder, men John Eriksen oplever, at han holder på et optimalt tidspunkt, hvor skolen på alle områder er konsolideret: Den er klar til en ny tid, nye udfordringer og med nye og erfarne, engagerede ildsjæle på alle skolens områder.

Skolen er båret af en energi-åre fra dengang, som handler om at være et alternativ til det, der er oppe i tiden. En modkultur, der sikrer, at samfundet ikke forvilder sig

"Det har været en fantastisk rejse, skolen og jeg har været på igennem de sidste 23 år. Rejsen vil fortsætte, men jeg er blevet 65 år og vælger nu at gå på pension,” siger John Eriksen i en pressemeddelelse til UgeBladet.

Højt til loftet og langt ud til kanterne

Lilleskolen Gudenåskolen opstod som en lille, venstreorienteret skole i 1976 og fik af byrådet tildelt sin nuværende placering så at sige helt uden for byen på en mark ved siden af varmeværket i Ry, for så var de der hippier jo væk...!

Nu ligger skolen centralt midt i den nye bydel Ry Øst. Og skolen står ikke længere med et fladt, undseeligt flipperudtryk, men som en skole med højt til loftet, langt ud til kanterne, og hvor selv skæve vægge bærer et stort tag. En anerkendt skole med 225 børn og 35 medarbejdere.

"Gudenåskolen i dag er en skole for børn, en skole for mennesker, en skole med en stor musisk, kreativ og faglig profil. Skolen er båret af en energi-åre fra dengang, som handler om at være et alternativ til det, der er oppe i tiden. En modkultur, der sikrer, at samfundet ikke forvilder sig," forklarer John Eriksen. Og det er han glad for – og rigtig stolt over at have været en stor del af gennem 23 år.

De voksne bestemmer, men har ikke altid ret

Men fredag 2. marts stoppede John altså på Gudenåskolen og der blev naturligvis sagt ordentligt farvel og pøj pøj til børnene til den ugentlige fællestime.

Men fællesskab på Gudenåskolen er ikke kun ord. Man bliver ledt ind i det, man overgiver sig til det, og man oplever og mærker, at det giver mening, glæde og tryghed – også når noget er svært

"Her mindede jeg blandt andet børnene om de indskrivningssamtaler, jeg har haft med hver af dem, og om den kontrakt, jeg har lavet med hver af dem i form af en tegning, de hver især lavede, som et dokument eller aftale om, at min dør altid er åben, og jeg vil gøre alt, hvad jeg kan for, at de får 10 gode år på skolen, hvor de bliver dygtige, trives og får mange kammerater. Kontrakten er løst, når de går ud af skolen og får deres tegning tilbage sammen med deres afgangsbevis. Den aftale er selvfølgelig vidergivet til den nye leder, Lone Mathiesen. Og jeg er sikker på, at hun nok skal følge op på den," fortæller John Eriksen.

Fællesskabet er det vigtigste

"Fællesskabet, mener jeg, er udfordret i dagens samfund: Det er på vej til at forsvinde. Ikke som ord, for det bruges flittigt og meget mere end tidligere, og tilmed siger man 'det forpligtende fællesskab'. Men det er hult. Vi taler meget om det, men tiden løber fra det. Vi løber mere væk fra fællesskaber end ind i dem. Vi vil ikke bindes, vi vil hver især have vores frihed til at gøre dét, vi har lyst til og brug for. Vi vil så meget med os selv og for vores børn. Derfor målsætter og drifter vi i stedet for at være og virke sammen. Det er effektivt, vi vinger af, får mange oplevelser og gode karakterer."

"Bogstaveligt kan det siges, at vi hver især sidder, eller går, med livet imellem hænderne. Den der skærm/telefon er meget mere dragende end virkeligheden og er utrolig effektiv til information og overblik. Vi bliver draget væk fra livet og fællesskabet og til, at hver er sin egen lykkes smed. Men fællesskab på Gudenåskolen er ikke kun ord. Man bliver ledt ind i det, man overgiver sig til det, og man oplever og mærker, at det giver mening, glæde og tryghed – også når noget er svært. Dén prægning ønsker jeg, at børnene tager med sig og ud i samfundet," siger John Eriksen.

-bo