Svedige slåskampe i Kulturhus Sløjfen
Arkiv
arrangement Heldigvis er det kun for sporten og morskabens skyld, at der kan opleves brydekamp i Sløjfen, når Lilleåsalen for en enkelt eftermiddag forvandles til en svedig arena for wrestling.
Når wrestlerne fra Bodyslam pro-wrestling lørdag 9. februar fra kl. 15 indtager bokseringen, er der dømt hæsblæsende show med masser af action for store og små.
Autografer efter showet
Showet er en blanding mellem underholdning og sport, hvor der både er elementer fra scenekunst og brydning.
I løbet af eftermiddagen kæmpes der 5-6 kampe med danske og svenske wrestlere. Der vil være mulighed for at tage billeder og få autografer efter showet.
Det anbefales, at børn er minimum 10 år. Billetter kan købes i forsalg på www.hadstenkulturhus.dk eller bibliotekerne i Favrskov.
jesl