Fortsæt til indhold

Ungt Hammel-hold kan rykke op i Serie 1

Samfund
Kian Johansen

Hammel Et meget ungt hold fra Hammel har i denne sæson spist kirsebær med de store.

Med god hjælp fra målvogter Niclas Bertel, der for tre år siden kom fra Randers, er målet holdt sikkert og med tilgang af en ny målmand, Anders, som også kommer fra Randersegnen er der sikret en stopklods mere, fortæller tovholder Ingrid Kilsgaard.

Holdet består af spillere mellem 20 og 24 og med tilgang af et par nye spiller i år som Rasmus Josefsen, Nicolaj Falkenberg og Toke Kilsgaard, ser fremtiden rigtig lovende ud for holdet. Træner Torben Korsgaard, som har været træner for holdet i mange år har fået hjælp af broderen Karsten.

Der bliver spillet herrehåndbold i Hammel i 3. division og på serie 2 niveau.

Førsteholdet ligger i toppen sammen med Team Favrskov Håndbold, mens andetholdet ligger tæt på en oprykning til Serie 1. I 3. division endte det første opgør 25-25 og det afgørende lokalbrag skal spilles i Hammel 9. marts.

Først i slutningen af marts er det endeligt afgjort, om håndboldherrer fra Favrskov kan rykke op i rækkerne.