(18/24) BRUN JUL: Den med... Den knaldrøde gummibåd
Tre af Lokalavisen Aarhus' kvindelige journalister tog en tur på Hjorten en fredag aften midt i julemåneden - og det blev en festlig affære
"Neeeeeej dav - kom ind og sæt jer... Pas på den knaldrøde gummibåd, for det' en gummibåd."
Stamgæsten Futte tager pænt imod os med knus og røgrusten stemme til tonerne af Birthe Kjærs knaldrøde gummibåd. Så er vi ligesom i gang, og vi kommer til at sidde ved det, som bartender Rasmus B. Frederiksen kalder for DSB-stambordet. Den langhårede mand René for enden af bordet og hans kone Helle ved siden af ham er nemlig stamgæster. DSB - ja det kommer såmænd ind i billedet, fordi René er tjenestemand hos DSB.
En lektion i Birthe Kjær
Det bliver til et par Aarhus-sæt (en Arnbitter og en Ceres til dem, der ikke er så velbevandrede i bodega-miljøet) og nogle øl i selskab med Taus George Jørgensen, Ove Klitgaard, Futte og de andre ved stambordet. Herudover bliver det til et par oplysende fakta om Birthe Kjær.
"Hun er altså født her i Aarhus."
"Jeg håber, Futte kommer på forsiden af jeres avis - Futte går Birthe Kjær-amok. Og Gud, pigebarn - sikke nogle smukke øjne, du har," lyder det fra Per med en skål rettet mod den ene af avisens udsendte.
Men Birthe Kjær er ikke det eneste, der bliver talt om over bordet. Vi runder Samsøgade, hedengangne barer som Trubaduren, Futtes kælenavn og naturligvis også et par jokes.
"Vi vædder. Gætter I forkert, kommer det ikke til at koste jer noget. I Jomfru Ane Gade i Aalborg kom en skorstensfejer kørende på sin cykel med en 11 meter lang stige. Hvad kalder man ham?" spørger René, og den ene af os svarer:
"En skorstensfejer?"
"Haha ja, eller en cyklist, men jeg godtager den. Folk svarer altid forkert på den her, så I har fortjent en øl, piger."
Hjorten for alle
Den hjertelige, 'knaldrøde' modtagelse, vi får af de mange gæster på Hjorten og det røde God Jul-lysskilt, der hænger på væggen, vidner om, at alle er velkomne på Hjorten. Også selv om man ikke er en af stamgæsterne.
"Det her er et sted for alle, og I kan jo også se, at vi sagde til jer, I bare skulle sætte jer. Der er så hyggeligt her," siger Ove Kvistgaard, der var på Hjorten første gang i 1981 og løbende er kommet her lige siden.
Ceres-øl og sjusser er det, der bliver langet flest af over disken. René, der på trods af mange år i Aarhus ikke helt føler sig som aarhusianer på grund af sine sjællandske aner, drikker af princip aldrig byens øl.
"Tuborg, det er det eneste, jeg drikker. Ikke det andet sprøjt. Tuborg, det står jo for 'Til Unge Borgere Og Raske Gutter - Gamle Røvhuller Og Børn Uden Tænder'. Det er mere noget for os!"
Bartender Rasmus B. Frederiksen har et-års jubilæum på Hjorten til februar, og også han er blevet taget godt imod af stamgæsterne.
"Det her er et sted for alle. Vi har mange stamgæster og studerende," siger Rasmus B. Frederiksen, mens han langer et glas isvand over disken. Han er bag baren hver torsdag og hver anden fredag.
"Det er nogle herlige mennesker, der kommer her. Jeg er den nyeste bartender, men de har taget så godt imod mig. Jeg kendte ingen i forvejen, sådan som mange af de andre bartendere har gjort," siger han med et stort smil.
Hvorfor hedder værtshuset egentlig Hjorten? Det vil avisens journalistiske trio gerne vide.
"Så vidt jeg ved, så er det fordi, det ligger på Hjortensgade. Alle billederne og alt det andet med hjorte, der hænger på væggene, er fra de forskellige ejere gennem tiden, men der er også mange gæster, der har afleveret malerier af hjorte. Det bedste på Hjorten er helt sikkert den sjæl, der er her."
Et løfte skal holdes
Tilbage til Futte - hende der elsker Birthe Kjær - hvilket hendes gengivelse af den kendte sangers strofer i løbet af timerne da også vidner om. Inden vi går, beder hun os om at give hende et løfte: at synge 'Pas på den knaldrøde gummibåd,' når vi forlader Hjorten. Og man skal jo som bekendt holde, hvad man lover, så det gør vi naturligvis.
Det viser sig dog, at det ikke er det eneste løfte, vi har givet hende.
"Jeg har lovet Futte, at vi synger 'Pas på den knaldrøde gummibåd,' hele vejen igennem byen," lyder det fra en af os.
Og som lovet så gjort. Med pivfalske stemmer skråler vi, mens vi går over fodgængerfeltet ved Hjorten og vandrer videre ud i det aarhusianske natteliv. Jo, på Hjorten er alle velkomne!