Fortsæt til indhold

Biler med flotte kurver og fyrigt temperament

Uffe Andersen starter et italienske bileventyr op i Skanderborg, når Autopunkt i Skanderborg blvier til Italian Auto Aarhus

Samfund
Arkiv

Autopunkt i Skanderborg er blevet til Italian Auto Aarhus og er dermed trådt ind i et italiensk bileventyr som en del af Fiat Chrysler Automobiles Denmarks forhandlernetværk. Italian Auto Aarhus er et samlet bilhus for Fiat, Alfa Romeo, Jeep samt varebilerne fra Fiat Professional – og har Uffe Andersen ved roret. Han er også daglig leder af huset i Skanderborg, hvor du udover de forførende, firhjulede italienere vil møde samme stab af medarbejdere, som tidligere var i Autopunkt.

Det er bilhandler Uffe Andersen, der i samarbejde med FCA Denmark – den danske importør af bilmærkerne Fiat, Jeep, Alfa Romeo samt Fiat Professional – står bag Italian Auto Aarhus, som har showrroom på Sommervej 19 i Århus V. Nu indtager italierne med de flotte kurver og fyrige temperament også Skanderborg – og med sig har de den ikoniske Jeep, der i dag er en del af Fiat Chrysler Automobiles-familien.

Italienske mesterværker

“Vi er utroligt glade for at være blevet en del af det italienske bileventyr og glæder os til at præsentere Skanderborg og omegn for en række italienske mesterværker," siger Uffe Andersen fra Italian Auto Aarhus i Skanderborg, som fortsat er at finde på Grønlandsvej 2.

Bilhuset i Skanderborg forhandler eksklusivt Alfa Romeo, Jeep, Fiat og Fiat Professional,– og leverer det komplette modelprogram. Desuden servicerer Italian Auto Aarhus i Skanderborg også kunderne med værksted for person- og varebiler.

“Hos Italian Auto Aarhus er det vores ambition at levere løsninger og tilbyde bilmodeller, uanset hvilket behov man har, og hvad enten man er privatbilist, firmabilsejer eller professionel kunde. Både professionelt og personligt glæder jeg mig over at arbejde med så forskellige, men legendariske bilmærker, da jeg har altid haft forkærlighed for klassiske italienske biler og motorcykler,” siger Uffe Andersen, adm. direktør i en pressemeddelelse.

Uffe Andersen har mere end 20 års erfaring i bilbranchen, som blandt andet tæller mere end 16 år hos Ford forhandleren Brdr. Hosbond, hvor han i de seneste otte år var medejer af firmaet.

Styrket forhandlernetværk

Hos FCA Denmark er der stor begejstring for det nye samarbejde med Uffe Andersen. Åbningen af bilhuset er et vigtigt led for at imødekomme den efterspørgsel, der er for gruppens bilmærker, ligesom det markerer, at Alfa Romeo og Jeep nu atter kan købes i Østjylland.

”Det har længe været vores ønske at styrke forhandlernetværket, så vi kan tilbyde vores sortiment af Premium biler til et større marked, end hvad vi har gjort tidligere. Vi mener, at det har afgørende betydning at være til stede dér, hvor efterspørgslen er stor, og gennem vores samarbejde med Italian Auto Aarhus kan vi tilbyde vores kunder i det østjyske den ekspertise og service, som de fortjener. Vi glæder os over, at vi nu vil være i stand til at give flere danskere mulighed for at opleve det brede FCA sortiment i samarbejde med en erfaren og meget kompetent forhandler”, siger Simon Rivier, adm. direktør i FCA Denmark

-bo