Her lades ikke alt håb ude: En juleklumme om psykisk sygdom

December er mørk måned. Én af de ting, som lyser op er gode bøger. Jeg har lige afsluttet Karen Fastrups bog Hungerhjerte, og den har inspireret mig til at lade juleklummen handle om psykisk sygdom.

Benny Andersen har skrevet et digt med titlen: ”Her lades ikke alt håb ude” Det lyder sådan her:

Her på sindets smattede skrænter

her hvor ingen ord når hen

og hvor ingen engel venter

bliver man menneske igen.

At befinde sig der på sindets smattede skrænter, med fare for at rutsje ned, er vilkår for os alle fra tid til anden. For nogle i form af sygdom for andre i form at afmagt og frygt og angst. Mange af os, er også pårørende, forældre, børn eller nære venner til mennesker, som er angste og syge og lever et liv med stor smerte. Det er svært for dem, og det er svært for os, som gerne vil hjælpe. Når vi står der i vores glatte gummistøvler på de smattede skrænter, og gerne vil gøre noget eller sige noget og ikke ved, hvad vi skal stille op.

Mørket ophører

Og alligevel peger Benny Andersen på et paradoksalt håb eller en påstand om, at det netop er der, når det er værst og ingen engle venter, at det vender. Lidt ligesom december, hvor vi tror, at det her mørke vil var evigt, så vender det, så bliver vi menneske igen. Så gider vi stå op om morgenen igen.

Men, noget kan man gøre. Man kan være der. For hinanden. Og man kan gøre sig klogere på sindets afkroge og smattede skrænter. Ved at læse om dem. Ved at fortælle om dem. Ved at undersøge dem.

Velskrevet virkelighed

Karen Fastrup fortæller i sin autofiktive fine lille roman om at blive diagnosticeret med borderline, være indlagt og langsomt arbejde sig ud af sin sygdom og sin diagnose. Det er en roman, der er så velskrevet, at den giver en fornemmelse af virkelig virkelighed. Vi følger Karen i hendes trang til at være elsket, ud og ind af barndomserindringer fra 1970´erne og ud og ind af flere forhold som voksen med meget krop og meget sex. Vi er med hende under hendes indlæggelser og får et nært billede af, hvad det vil sige at være psykiatrisk patient. På godt og på ondt. Hungerhjerte er blevet kaldt en pendant til Sylvia Plaths Glasklokken, som vist nok må siges at være én af klassikerne inden for sindssygdomsværkerne.

Anne Lise Marstrand Jørgensen var kun 12 år, da hun fik diagnosen depression og blev medicineret. Hun har også i år skrevet bogen En flod skal være i bevægelse. Her fortæller hun sin egen historie om at leve med angst og depression og har en række samtaler med forskellige fagpersoner om sindslidelser. Det er en meget anbefalelsesværdig bog.

To anbefalinger

Ligesom Anna Lise Marstrand Jørgensen rammes rigtig mange børn og unge af angst i de her år. To bøger, som jeg vil anbefale henvender sig til de voksne, som har med børnene at gøre.

Monstermanualen - til børn med mange bekymringer. Af Stine Hæk og Gitte Winter Graugaard. Bogen rummer en novelle og forskellige gode øvelser fra psykologens, mindfulnessinstruktørens og coachens værktøjskasse og giver værdifulde værktøjer til at forstå og arbejde med angst.

Støt unge med angst, af Rikke Bruun er en anden titel, der kan bruges som guidebog i at forstå og arbejde med angst. Åbenhed er altid det bedste alternativ er det fundament, som bogen bygger på.

Jeg ønsker alle en glædelig jul, og jeg glæder mig over disse åbenhjertige bøger, tv-udsendelser og artikler, der i disse år er med til at skabe åbenhed og forståelse for psykisk sygdom. Så vi kan hjælpe og støtte hinanden der på de smattede skrænter. Biblioteket kan tilbyde så mange gode bøger om emnet og vi vil gerne snakke om det og finde det allerbedste.