Hvad er det vi skal nå?

Præsteklumme Så er det lige op over. Vi flintrer rundt for at nå de sidste juleforberedelser. For vi vil jo gerne, at det hele skal gå op i en højere enhed. At det skal blive højtid. Forhåbentlig lander vi ikke helt udmattede i sofaen juleaften for at konstatere, at det hele blev stress og jag.

Måske er det godt lige at stoppe op og spørge os selv: Hvad er det egentlig, vi skal nå? En tidligere biskop i Ribe, Henrik Dons Christensen, har skrevet en julekalender på digtform og kalder den for en ”Julekalender til en travl husmor”. Et af digtene lyder:

Min elskede!

Nu er dagene korte,

for korte til det, vi skal nå.

Hvad skal vi nå?

Snart vil vi se,

at det, som er livets glæde,

ikke er det, som vi nåede,

men det som nåede os.

Og dagen bli’r lang, uudtømmelig.

At nå hinanden – det er, hvad julen handler om. At Gud og mennesker når hinanden, og at vi mennesker når hinanden.

Livets glæde er ikke alt det, vi nåede inden jul, men det at vi når hinanden. Alt det, vi modtager fra hinanden: Kærlighed, tilgivelse, trofasthed. Alt det, som andre rakte ud imod os, og som nåede helt ind i vort inderste. At tage imod det, kræver af os, at vi er nærværende og til stede i nuet. Når man har så travlt med alt det, man skal nå, er det svært samtidig at være åben og modtagelig for de livets gaver, som andre vil række til os.

I julen strækker livets Gud sig ud efter os, for at se om han kan nå os. Han vil være sammen med os. Gi’ os livets gaver. Derfor går han helt ind i vores verden.