Gå ind i det nye år
Tag med Fodslaw Ebeltoft på Nytårs March 30. december og Nytårstravetur 31. december
EBELTOFT Den 30. december afholder Ebeltoft Fodslaw som noget nyt en Nytårsvandring i Fodslaw regi fra H. H. Hansensvej ved Ebeltoft Færgehavn. Der bliver her mulighed for at lade op til Nytårsaften og til det nye år med ruter på 5-10-20-30 kilometer.
Traditionelle nytårstur
De afholder vi også den traditionelle Nytårstur og inviterer for 14. gang til Nytårstur på cirka 5 kilometer den 31. december kl. 14.30 i Mols Bjerge.
Turen starter som tidligere år fra parkeringspladsen til venstre lige før Fuglsø fra Ebeltoft-siden og går til Mols bjerge, Trehøje, hvor håbet er at nyde solnedgangen over bugten. På toppen er der et traditionen tro et lille glas champagne og en godbid, så man kan hilse på hinanden og ønske godt nytår.
Alle kan komme med og nyde årets sidste solnedgang fra Mols Bjerge. Turen foregår i et roligt tempo, så alle kan være med. Den forventes afsluttet, før det bliver mørkt.
God slutning og start
Der har altid været en god tilslutning, så vi håber at se endnu flere friske mennesker, som trænger til frisk luft og motion efter juledagene. Og så får man som sidegevinst mere appetit til nytårsmiddagen.
Turen markerer desuden starten på vinterens motionsture, hvor www.Fodslaw-Ebeltoft.dk de næste tre måneder vandrer hver lørdag fra kl. 10 til ca. kl. 12 forskellige steder i Syddjurs.
Den første tur i det nye år er lørdag den 5. januar 2019. Se startsteder på og detaljer på hjemmesiden.
sø