Marcus genåbner i Bloms
Skanderborg Marcus genåbner 31. august efter en makeover, der giver forretningen i Bloms et helt nyt udtryk med øget fokus på stil og rådgivning.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
"Det kan være grænseoverskridende for nogle at gå fra sorte jeans og T-shirt til et outfit med klare farver og vilde mønstre. Derfor vil der være et øget fokus på rådgivning, så vores kunder kan få en ny stil, hvis de ønsker det. Personalet er uddannet til i højere grad at sætte sig i kundens sted og derved give en ekstra god oplevelse," forklarer butikschef Mark Malm fra Marcus på Adelgade, der i højere grad vil appellere til stilbevidste unge mænd.
Butikken slår dørene op klokken 10.00 med en masse åbningstilbud, og der vil være en række aktiviteter på dagen og de kommende dage.
"Vi håber, at skanderborgenserne vil tage godt imod vores nye butik, og at mange kommer forbi for at tage del i den åbningsfest, som vi har stablet på benene," lyder det fra Mark Malm.
cns