Fortsæt til indhold

Medie: Politikere i Norddjurs har udvalgt den skole, der skal lukke

Mandag aften er det blevet afgjort, om det er Mølleskolen eller Toubroskolen, der skal lukke

Samfund
Jonas Wrede Hansen

For 18 dage siden blev Norddjurs Kommunes budget vedtaget. I budgettet indgik blandt andet, at en af kommunens skoler skulle lukkes. Siden har pilen skiftevis været rettet mod Mølleskolen ved Grenaa og Toubroskolen i Trustrup.

Mandag aften er det blevet besluttet, hvilken skole der skal lade livet, og det er Mølleskolen, som politikerne har valgt. Det skriver TV2 Østjylland, der har talt med borgmester Jan Petersen.

Det betyder, at Mølleskolen og Toubroskolen nu skal samles på Toubroskolens matrikel, skriver TV2 Østjylland.

Mediet har desuden også talt med formanden for Børneby Toubro, Jette Jensen, som glæder sig over politikernes beslutning.

"Jeg er rigtig glad. Det er den rigtige beslutning, når vi kigger på fremtiden, for det giver ingen mening af lukke noget, som er pendlervejen ind og ud af kommunen," siger hun til TV2 Østjylland