Fortsæt til indhold

Brug af vikarer på ældreområdet skal granskes

Johan Andersen får sit ønske opfyldt. Nu vil Socialudvalget granske brug af vikarer

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Det er en kendsgerning, at ældreområdet i Skanderborg Kommune har store problemer med økonomien, og i år er der udsigt til, at området har brug for en tillægsbevilling på 16 mio. kr. og i 2019 på 10,4 mio. kr.. Det viser den anden opfølgning på budgettet for 2018.

"Derfor følger vi også udviklingen måned for måned, og der sker fremskridt," siger Anders Laugesen (V), formand for Socialudvalget.

"På forslag fra Jens Erik Sørensen (V) har vi desuden besluttet, at vi vil lave politikkontrol, så vi kan komme længere ned i tallene og udgifterne til sygefravær - hvor der er et forbedringspotentiale. Og på forbruget af eksterne vikarer, som både er dyrere og som de ældre borgere ikke kender så godt, som de faste hjemmehjælpere," siger Anders Laugesen.

Dermed følger udvalget også den opfordring, som Johan Andersen fra Anebjerggårdsvej kom med efter, at hans afdøde hustru havde besøg og hjælp af 25 forskellige hjælpere på 30 dage fra 7. august til 7. september sidste år. Kort før hun kom på hospice. Johan Andersen har siden presset på for, at der gøres noget ved det store vikarforbrug