Kamp mod uretfærdig fordeling af støttekroner: »Vi risikerer at miste en væsentlig del af vores historie og identitet«

Udsigten til, at flere års dansk herregårdsforskning kan blive tabt på jorden, får nu museumsdirektør på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, Kasper Steenfeldt Tipsmark, til indtrængende at bede politikerne på Christiansborg om at finde en løsning på problemet med en skæve og uretfærdig fordeling af museumsstøtten.

Som det ser ud i dag, modtager museer i Hovedstadsområdet nemlig i gennemsnit langt flere kroner i statsstøtte end museer i resten af landet. Og det sker til trods for, at mange af museerne ikke er nær så velbesøgte.

»Problemet er højaktuelt for os, fordi vi står med ansvaret for Dansk Center for Herregårdsforskning, en opgave der blev os pålagt i 2019. Det er vi glade for, men det skete uden, at der fulgte statslige støttekroner med til at understøtte den udvidede opgave. Indtil nu er forskningen blevet finansieret af private fondsmidler, men den nuværende fondsbevilling udløber med udgangen af året,« forklarer Kasper Steenfeldt Tipsmark.

Forskningscenter lukningstruet

»Vi risikerer i værste fald, at Dansk Center for Herregårdsforskning må lukke. Det vil være et stort tab. Forskningscenteret er en integreret del af Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum. Al vores formidling underbygges af forskningen,« understreger han og tilføjer, at en lukning af forskningscenteret også vil betyde et tab af kontakten til Aarhus universitet og det internationale forskningsmiljø samt de nordiske og europæiske netværk, Dansk Center for Herregårdsforskning er en del af i dag.

»Det vil virkelig være et tab, ikke mindst for danskerne, der i sidste ende risikerer at miste en væsentlig del af deres historie og identitet.«

Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum modtager i dag museumsstøtte på 2,4 millioner kroner i fast statsstøtte, samt 1,5 millioner kroner i midlertidig støtte i fire år. Museet har som statsanerkendt museum en række forpligtelser, hvoraf forskning er en central forpligtelse på lige fod med indsamling, registrering og bevaring af historiske genstande samt formidling.

»Derfor bør de statslige midler også dække forskning, for vi skal jo forske. Det er ikke rimeligt, at vi er afhængig af private fonde, for at vi kan løfte vores forskningsforpligtelse og få forskningscenteret til at løbe rundt,« konstaterer han.

Uretfærdig fordeling

Kasper Steenfeldt Tipsmark efterlyser en løsning, så statsstøtten fremover baseres på, hvor stort omfanget af de forskellige ansvarsområder er og hvor gode museerne er til at leve op til deres tilknyttede forpligtelser. Det er ifølge museumsdirektøren langt fra tilfældet i dag.

»Hvis vi tager et eksempel som Museet for Søfart i Helsingør, så er vi to meget sammenlignelige størrelser. Det er også et statsanerkendt museum med nationalt ansvar, og har som os lige omkring 100.000 besøgende om året. Men de får 7,4 millioner kroner i fast årligt statstilskud,« pointerer han.

Det er ikke fordi, det koster en herregård, at sikre Dansk Center for Herregårdsforskning. Ifølge museumsdirektøren vil ekstra to millioner årligt i fast statsstøtte gøre underværker, men museet driver i dag forskningscenteret for 1,75 millioner kroner, og et beløb af den størrelsesorden vil sikre fremtiden.

Ønsker stabilitet

»En retfærdig fordelingsnøgle vil give stabilitet omkring vores forskning, også i forhold til vores medarbejdere. Forskningsstillingerne er ofte midlertidige. Det er stor specialviden, vi risikerer at miste, hvis medarbejdere på grund af usikkerheden omkring økonomien presses til at tage anden ansættelse. Det er et stort videnstab, som vi kan undgå, hvis driften af forskningscenteret er stabil,« tilføjer Kasper Steenfeldt Tipsmark.

Hvordan politikerne skal skære kagen, så fordelingen af de statslige støttekroner til museerne bliver mere retfærdig, bliver næppe nogen let opgave.

»Det bliver en meget svær øvelse at tage fra nogen og give til andre. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det letteste vil være at sætte en ekstra sum af til at balancere fordelingen, så den bliver mere retfærdig,« lyder opfordringen fra museumsdirektøren.

Stof til eftertanke

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget, socialdemokraten Allan Gjersbøl Jørgensen, er først for nylig blevet bekendt med problematikken omkring den skæve fordeling af museumsstøtten. En sag, han ikke umiddelbart ser kommunen spiller en rolle i, i hvert fald ikke i forhold til spørgsmålet om finansieringen af herregårdsforskningen

»Når nu Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum er en statslig institution, og det er en statslig opgave i hele nationens interesse, de er blevet pålagt at løfte, så må det også ligge i statslig regi at finde en løsning,« konstaterer han.

»Vi støtte på andre fronter. Så sent som i denne uge har vi givet 100.000 kroner til et outdoor-projekt, som også indbefatter museet. Jeg mener, vi lokalt skal støtte med de muskler vi har, der hvor det er mest relevant for os. Men vi er blevet gjort opmærksomme på den udfordring der er, og det giver da stof til eftertanke, om vi som kommunalbestyrelse formelt eller uformelt måske skulle tage kontakt til ministeren og på den måde støtte op om Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum.«