Herregårdsforskning i fare
Fremtiden er usikker for Dansk Center for Herregårdsforskning. Findes der ikke en mere balanceret fordeling af museumsstøtten, risikere forskningscenteret at måtte lukke.
Tiden er ved at løbe ud for Dansk Center for Herregårdsforskning. Centeret drives i øjeblikket af private fondsmidler, men den nuværende bevilling udløber med udgangen af året. Det får nu Kasper Steenfeldt Tipsmark, museumsdirektør på Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum, som forskningscenteret hører under, til at sende et opråb til politikerne på Christiansborg.
»Den manglende logik i fordeling af museumsstøtten rammer Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum hårdt. Der må findes en løsning, så fordelingen af støtten er mere balanceret,« understreger han.
Ingen støtte til forskning
Selvom Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum er museum for alle landets 730 danske herregårde, og alt hvad dertil hører af herskab og tjenestefolk, bygninger og arkitektur, skove og marker, haver og kulturlandskab, indretnings- og boligkultur, malerkunst og møbler og meget andet, så modtager museet et meget lavt offentligt tilskud, der ikke dækker de forpligtelser, museet har ifølge Museumsloven.
»I 2019 fik museet det nationale ansvar for at forske i og formidle alle de danske herregårdes historie. Men der fulgte ikke ekstra statsmidler med til at understøtte den udvidede opgave. Forskningen er i dag kun mulig takket være private fondsmidler. Den nuværende fondsbevilling udløber med udgangen af 2023. Det er derfor af afgørende betydning, at regeringen nu går ind og løfter det nationale ansvar, hvis ikke Dansk Center for Herregårdsforskning skal lukke og slukke,« konstaterer Kasper Steenfeldt Tipsmark.