Fortsæt til indhold

Politi på bar bund efter hærværk mod rådhus: Aktivist forsvarer handlingen

Aktivist forsvarer at kaste maling på rådhus. Hærværksaktion er over grænsen, mener tidligere aktivist og nuværende rådmand.

Samfund

Østjyllands Politi er tilsyneladende på bar bund, efter at rådhuset i Aarhus onsdag 25. januar blev udsat for hærværk. Flere liter rød maling blev kastet på rådhusets indgangsparti ud til Vester Allé.

Den efterforskning, politiet efterfølgende startede, er sat i bero, oplyser politiet til Din Avis Aarhus.

»Efterforskningen er standset, da der for nuværende ikke er yderligere relevante efterforskningsskridt, der skønnes at kunne føre til identifikation af en gerningsmand. Sagen vil naturligvis blive genoptaget, hvis der kommer nye oplysninger i den,« skriver politiet i en mail.

Ved hærværksaktionen 25. januar blev der også hængt et banner op med ordlyden: ”Nej til amerikansk militær i Aarhus”. Banneret tog Socialistisk Ungdomsfront (SUF) ansvaret for at have hængt op. Kontaktperson for SUF Aarhus, Karen Budtz-Jørgensen, nægter dog, at medlemmer har kastet med maling.

Man må gerne provokere
Thomas Medom, rådmand, Aarhus Kommune
Når folk ikke får retten til at blive hørt, må man forvente, at de finder andre måder at give deres mening til kende på, mener aktivist Jeppe Ulrich Lomholt. Foto: Privat

Din Avis Aarhus har fået kontakt til aktivist i SUF og BZ’ernes Boligforening, Jeppe Ulrich Lomholt, der var til stede ved aktionen 25. januar. Han kan, siger han, »ikke kommentere,« om han var med til at kaste med maling. Han tager ikke afstand fra hærværket.

Hvad giver aktivister ret til at lave hærværk og spilde skatteborgernes penge?

»Jeg vil gerne forsvare, at den slags bliver gjort. Al erfaring fortæller, at man er nødt til at bryde nogle regler, hvis man gerne vil trække opmærksomhed på en sag.«

Aarhus blev brugt som indgangsport til at transportere køretøjer og containere til Østeuropa som led i Ukraines kamp mod Rusland. En krig som Danmark og NATO bakker op om. Er du imod at hjælpe Ukraine?

»Vi bakker op om Ukraines frihedskrig, og jeg kan godt se en sammenhæng mellem krigen og forsendelserne, men ingen af de ting, der kom til Aarhus, går til Ukraine. Hvis vi har et ønske om at hjælpe Ukraine, skal vi gøre det direkte. Det konkrete problem er, at vores hjem bliver brugt som led i opbygge nye koldkrigstilstande. Det er en exceptionel situation, men jeg er imod oprustning, og man er nødt til at holde tingene adskilt. Vi hjælper ikke Ukraine ved at hjælpe med, at der bliver kørt våben til Estland.«

Du stillede selv op for Enhedslisten til kommunalvalget i 2022. Burde du ikke overholde de demokratiske spilleregler?

»Det vil jeg sige, jeg gør. Civil ulydighed er en rig del af den danske politiske tradition. Hvis du stillede mig det spørgsmål, efter jeg havde smadret ruder på rådhuset, havde det været en anden situation, men det har jeg ikke gjort. Der har ikke været en demokratisk proces i forhold til mulig militær præsens på Aarhus Havn, og når man ikke giver folk ret til at blive hørt, må man jo forvente, at de finder andre måder at give deres mening til kende på.«

I midten af 90’erne havde Thomas Medom dreadlocks og var del af et politisk, aktivistisk miljø. Han holdte sig dog, siger han, inden for lovens rammer. Arkivfoto: Benny Kjølhede

At kaste maling på rådhuset er at gå over stregen, mener tidligere medlem af SF Ungdom og nuværende rådmand for Børn og Unge i Aarhus Kommune, Thomas Medom (SF).

»Jeg har ikke noget imod, at man er kreativ, og det er en del af demokratiet, at man også nogle gange udtrykker sig markant, men man skal ikke gøre noget ulovligt, og man skal i hvert fald lade være med at ødelægge noget, der har stor betydning for mange mennesker. Man må gerne provokere, og man må gerne gøre noget, som vi andre ryster på hovedet af. Det skal demokratiet kunne rumme, men man skal holde sig inde for lovens rammer.«

Kunne du ikke selv havde fundet på at gøre det samme som aktiv i SF Ungdom?

»Jeg har engang gået ned ad gågaden i Herning med en malerdragt på for at protestere mod noget med kemikalier i fødevarer. Der var helt sikkert nogle, der syntes, vi var åndssvage, men vi overskred ikke nogen lovgivning.«