Fortsæt til indhold

Mindes Hugo Helmig på NFL-aften

Både Rene Toft Simonsen og Thomas Helmig deler rørende ord omkring Hugo Helmig.

Samfund
nln

»Din far regner med, at du ser det sammen med ham.«

Sådan skriver Renée Toft Simonsen på Instagram i en såkaldt »story«, som er et tidsbegrænset opslag, med et billede af sønnen Hugos gravsted.

Om aftenen søndag 12. februar har begge forældre til den afdøde popstjerne Hugo Helmig været på kirkegården for at tænde lys på gravstedet.

Thomas Helmig har også delt en story, og han fortæller, at dagen er en hård dag for ham »ligesom alle de andre siden,« skriver han.

Og noget at det, der gør dagen (søndagen, red.) hård, kan man læse af Renée Toft Simonsens opslag.

»I aften er der NFL (Super Bowl, red.) min elskede. Din far regner med, at du ser det sammen med ham, hvem ved, måske. Inde i mig er du i al fald lyslevende,« skriver Renée Toft Simonsen på Instagram.

Hugo Helmig døde 23. november sidste år - han blev 24 år gammel.