Er den eneste ene en utopi? Nej, men ...

For nogle weekender siden lå jeg på sofaen og delvist lyttede og så Ritt Bjerregårds sidste interview i programmet ”Det sidste ord” på TV2. Da snakken faldt på hendes (åbne) ægteskab, vågnede jeg op.

Jeg er vild med ældre kvinder, der har turde leve og forholde sig til livet, og så er jeg idet hele taget vild med ældre kvinder (såvel som mænd), som indeholder så meget visdom, at man ikke kan lade være med andet end at lytte til dem.

At være åben

Hen imod slutningen af interviewet med Mikael Berthelsen kommer de ind på, at hun i sit ægteskab har levet i et åbent ægteskab, og på et tidspunkt udbryder Ritt Bjerregård: »Det er morsomt at kigge på dig. Man kan bare se, hvordan skeptissen stråler ud«.

Hun havde ret, og Mikael Berthelsen selv måtte da også indrømme, at han ville have det svært ved tanken om, hvis hans kone en dag kom hjem og udtalte, at hun havde sovet med en anden mand, og »han kan noget, du ikke kan. Det vil jeg jo gå i spåner over«.

Ritt Bjerregård forsøger at forsikre ham om, at man jo aldrig ville sige sådan noget, og at »det er jo ikke fordi, man går fra hinanden. Hvorfor skulle man ikke kunne møde én, der var dejlig, uden at den pågældende var en konkurrent til Søren? (hendes mand) Det kan jo være en helt anden type og en helt anden slags. Det er ikke fordi, det skal være en konkurrent, eller fordi der er noget, han ikke kan. Jeg blev forelsket i andre, men jeg ville aldrig forlade Søren«.

Enten eller?

Spørgsmålet er, om det idet hele taget er muligt at gå igennem livet uden at forelske sig i andre end den, man lever sammen med? I bund og grund er der jo masser, der gør dette, men hos mange er det enten eller, hvor kærligheden til den derhjemme forsvinder i selv samme sekund. Men dét Ritt taler om, er noget ganske andet og uden, at der er nogen, der forlader den anden.

For dem var det ikke utroskab, men en kærlighedspagt, der åbner op, men som samtidig også kræver respekt og tillid til hinanden. Det var en aftale, de havde, og som den danske befolkning måske ikke var vidende om. Jeg var i hvert fald ikke, og sådan er det jo mange gange; at vi i virkeligheden ikke ved alt om andre. Og i bund og grund er det også lige meget, for i virkeligheden er det kun to, der kender sandheden og de aftaler, man har indgået.

Ingen grund til at dømme

På den måde er der ingen grund til at dømme andre. Alene fordi vi ikke kender sandheden.

Måske har du også selv prøvet at blive betaget af en anden end den, du elskede og levede sammen med. Det har jeg, og jeg ved, at betagelsen var gengældt, men på mange måder blev det for skræmmende og sårbart, og det blev ikke til mere end betagelsen. Nogle gange er dét det bedste.

Jeg har fuldt ud respekt for dem, der lever i et forhold, hvor man giver hinanden plads til muligheden, og jeg kan sagtens følge tankegangen om, at man aldrig ved, om man møder én, som man bliver betaget af i en romantisk eller seksuel kontekst.

Er den eneste ene så en utopi? Nej, det tror jeg ikke, men det er måske utopi at tro, at vi kan gå igennem livet – eller i hvertfald årtier med den samme ved vores side uden at møde et andet menneske, som vi vil betages af og måske ligefrem blive forelsket i, og det tror jeg er vigtigt at være opmærksom på.