20.000 kr. i gave til Selvhjælp Skanderborg
16. april var der en ekstra grund til at have flag på bordet i Selvhjælp Skanderborg. Kvindegruppen 8. marts kom på besøg med det glædelige budskab, at noget af deres overskud skulle gå til udsatte borgere i Skanderborg Kommune.
Selvhjælp Skanderborgs koordinator Sabiran Glisborg fik derfor overrakt et gavebrev lydende på 20.000 kr.
Sabrina Glisborg kunne fortælle de fremmødte, at pengene vil blive brugt udelukkende ude i foreningens grupper. Selvhjælp Skanderborg har pt. 18 grupper med omkring 120 brugere, der hver 14. dag mødes to timer i foreningens lokaler i Vestergade, Medborgerhuset, 1. salen.
Foreningen, som har eksisteret selvstændigt i otte år, var meget glade for donationen, som gør det muligt at gøre noget ekstra ude i grupperne. Det er fjerde gang, Kvindegruppen 8. marts har doneret til foreningen.
Pengene er før blevet brugt til blandt andet fælles ture for børnegrupperne, hyggelig indretning af grupperum og for de voksne besøg hos Gallo i Aarhus, foredrag og en tur med båden 'Dagmar'.
jesl