Fortsæt til indhold

Over 1.000 borgere gav kommunen et praj

Skanderborg fik 1184 henvendelser på sin "Giv et praj"-kampagne

Samfund
Jørgen Bollerup Hansen

Poul Johansen fra Låsby spurgte på byrådsmødet i sidste uge, hvordan tilbuddet "Giv et praj" på kommunens hjemmeside om for eksempel om huller i vejen og manglende gadelys, fungerer. Og om borgeren, der giver et praj, får et svar.

Borgmester Jørgen Gaarde (S) oplyste, at der kom 1.184 henvendelser under "Giv et praj" i 2017.

I 80 procent af tilfældene var der et svar inden 10 dage efter. Besvarelserne prioriteres ud fra vigtighed. Og så skal det være opgaver, det er muligt at gøre noget ved.

Enkelte henvendelser afvises, og det skyldes normalt, at der spørges til forhold på en privat matrikel.

"Og der giver ikke et personligt svar. Men med en app kan man se, hvad kommunen svarer på alle spørgsmål," forklarede Jørgen Gaarde.