Fortsæt til indhold

Jens og Byens Auto rundede de 10 år i udvidede omgivelser

300 personer mødte op til jubilæet

Samfund
Af Michael Wulff

HAMMEL "Det er svært at huske dem allesammen, for der kom 300 mennesker til vores 10 års jubilæum, som vi rundede 1. juni."

Indehaver af Byens Auto på Anbækvej i Hammel Jens Johansen har fået normale tilstande igen efter jubilæet, som bød på øl, pølser og softice.

Frokoststuen kan også bruges til undervisning eller blot en hilsen.

Nu nyder han og det 10 mand store personale, "ja 11, hvis vi regner det hele med" at de har fået så meget bedre forhold at boltre sig på.

Lejet sig ind hos Miko

Bagboen Miko har tømt og udlejet sin bagbygning. Det har givet Jens Johansen 50 kvadratmeter mere at råde over.

Før stod disse ude på værkstedet, herinde er det nemmere at holde dem rene. Og renhed kan vi godt lide.

"Tidligere skulle vi dele rummet op i omklædning og køkken, nu er det en stor spisestue," fortæller han, da vi tager en tur rundt på værkstedet.

Tegningen som blev skabt til en bog om Hammel.

De store test- og måleapparater er kommet ind i deres eget lokale. Det glæder Jens sig over.

"Før stod disse ude på værkstedet, herinde er det nemmere at holde dem rene. Og renhed kan vi godt lide. Det fornemmer du måske," spørger han reporteren, der nikker anerkendende.

Skylleren med langt navn

Så nu står 'automatgearkasseskylleren' inde i baglokalet og kommer kun frem, når det er nødvendigt for at teste en bil.

Nede bagerst står resterne af et jubilæum, popcorn- og softicemaskine, bænke og borde som venter på afhentning.

Kvinder i autoværkstedet

Blandt personalet er også en kvindelig mekanikerlærling. "Ja, og så har vi en rengøringsdame og en kontordame."

Det er ikke alene et mandesamfund, selvom plakaterne i det nyistandsatte frokoststue selvfølgelig huser et par pinups med ikke så meget tøj på.

Resterne af et jubilæum, som var velbesøgt.