Byen er unik men nu skal der ryddes op i skilte og tøjstativer

´Smuk Middelalderby´ er overskriften på et initiativ, som Ebeltoft Handelsstandsforening og BLIS gik i gang med i 2020. Efter en coronapause, er der nu igen gang i projektet, og sammen med byens butikker håber arbejdsgruppen at gøre Ebeltoft til en smukkere købstad.

»BLIS vil meget gerne være med til at brande Ebeltoft. Vi har nogle unikke kulisser, men det kan gøres bedre, end det bliver gjort i dag. Den helt unikke kultur- og bygningsarv er vi forpligtet til, ikke kun at bevare, men også fremhæve til glæde for de handlende, byens borgere og turisterne,« siger Anna Søgaard, arkitekt og landskabsarkitekt og forkvinde i foreningen BLIS, Bygning- og Landskabskultur Syddjurs.

Bygningerne i de gamle gader i Ebeltoft stammer fra renæssancen og klassicismen, og de skal ikke sløres og gemmes bag bannere, dækkende facadeskilte, parasoller og markiser af forskellige farver og størrelser og tøjstativer, der fylder lidt for meget, lyder budskabet fra initiativgruppen.

»Nogle steder er der slalom mellem udstillede varer og bannere, og skiltning på facaderne tager opmærksomheden fra de smukke huse, de hænger på. Vores intentioner er at vi, Handelsstandsforeningen og BLIS sammen med de forretningsdrivende og vores kommune igen vil styrke Ebeltofts identitet som middelalderby, for det fortjener den helt oplagt.«

Stemning i gaderne

Ebeltoft har en lang og spændende historie. I 1301 må der have været en lille by. I det år fik byen nemlig købstadsrettigheder, det betød at byens indbyggere fik ret til at udføre borgerlige erhverv som handel, - og også søfart og håndværk.

Gadeforløbet med Adelgade, der forgrener sig i Overgade og Juulsbakke ved Det Gamle Rådhus stammer fra den tid - fra middelalderen. Arkitekturen er præget af de fineste eksempler på 1700 - tallets købmandsgårde og efter 1840´erne var der et regulært byggeboom i byen og borgerhuse i den periode, som er klassicistiske, har derfor sat sit præg på byen.

Allerede i 1880´erne fik de, som vi i dag kalder turister, øje på købstadsidyllen.

»Og siden da har der været et godt øje til Ebeltoft. Der er endda nogle, der mener, at byen kandiderer til at komme på UNESCO’s verdensarvsliste,« fortæller Anna Søgaard.

Hun understreger, at det netop er butikkerne, der skaber liv i byen og gør det hyggeligt for turisterne at slentre rundt

»Det er butikkerne og spisestederne, der gør det spændende at bevæge sig rundt i handelsgaderne. Uden dem ville oplevelsen være en helt anden, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at man skal kunne se butikkerne i gaden, og hvad de sælger. Der skal være plads til skilte på facaden, udhængsskilte og rum til stativer og borde, måske parasoller og markiser.«

Men i følge Anna Søgaard og arbejdsgruppen, så kan det alligevel gøres bedre, end det bliver gjort nu.

»Først og fremmest, så skal vi sikre os, at den bevarende lokalplan for Ebeltoft By overholdes, og den udstikker nogle ret tydelige retningslinjer for, hvad man må og ikke må sætte på og foran sin butik. Men herudover kan vi godt gå længere og ensrette udtrykket noget mere. Det kunne for eksempel være farve og størrelse på markiser, facadeskilte og udhængsskilte, så de i højere grad passer ind i middelalderstemningen.«

Hvem skal betale?

Den omtalte lokalplan har nummer 177 og blev vedtaget i 1998 på baggrund af et samarbejde mellem Ebeltoft Kommune, Museumsforeningen, Ebeltoft Håndværker- og Borgerforening, Handelsstandsforeningen, Erhvervsrådet, Turistforeningen og Ebeltoft Beboer- og bevaringsforening.

I planen står der for eksempel:

Ved valg af skiltningens farver og størrelses skal det sikres, at skiltningen ikke skiller sig så meget ud fra facaden, at den dominerer bygningen eller gadebilledet. Det er vigtigt, at skiltningen også tager hensyn til nabohusenes farver og skiltning.

Og det er bare et punkt af en lang række, der giver påbud i forhold til, hvordan butikkerne må fylde i gadebilledet.

Nu vil initiativgruppen altså i højere grad sikre sig, at lokalplanen overholdes og samtidig arbejde for en større forståelse for værdien af vore smukke huse og skønne handelsgader.

Helle Dannemarre ejer butikken Mouse & Pen, som ligger ved Torvet i Ebeltoft. Hun sidder samtidig i Handelsstandsforeningens bestyrelse, men har ikke været involveret i samarbejdet omkring Smuk Middelalderby. Da avisen henvender sig til hende for at få en kommentar til ambitionerne om at forskønne handelsgaderne, understreger hun, at hun egentlig ikke bryder sig så meget om at stille sig frem og proklamere sine holdninger til dit og dat, men hun indvilger alligevel i at dele sine tanker om projektet.

» Jeg synes jo faktisk, det er helt fint at der bliver lavet nogle retningslinjer, og at vi har respekt for de gamle huse, for det er jo dem, turisterne kommer for. Her skal være pænt og æstetisk og ikke fyldt med gule skilte og tilbudsforretninger. Vi har så mange unikabutikker, som passer godt til de gamle huse, og det er virkelig noget folk bemærker, når de besøger byen. Det er dog klart, at tiltagene skal have respekt for, at butikkerne lever af at sælge. Det skal tænkes ind, at butikkerne skal kunne vise sine ting frem på gaden, og i alt slags vejr.«

Hun peger på, at forskønnelsen derfor bliver nødt til at foregå i et samarbejde med butikkerne, så det ikke er noget, der bliver hevet ned over hovedet på folk. Og så sætter hun spørgsmålstegn ved, hvor pengene skal komme fra.

»Der melder sig nogle lavpraktiske spørgsmål, synes jeg. Hvis vi for eksempel allesammen skal have de samme markiser, som jeg synes er en god ide, hvem skal så betale dem?«

Hun er i øvrigt helt opmærksom på, at der foreligger en lokalplan, og hun har da også rettet sig ind efter den, når hun har anskaffet sig nye udstillingsmøbler til gade og facade.

Koordinator

Om alle butiksdrivende i Ebeltoft jævnligt justerer i forhold til lokalplanen er tvivlsomt, men det vil initiativgruppen til Smuk Middelalderby nu hjælpe dem med.

Helt konkret ønsker de, at der skal ansættes en koordinator af kommunen. En koordinator med to hatte, som dels skal koordinere det samlede udtryk af handelsgaderne og rådgive butikkerne i forhold til overholdelse af lokalplanen, og dels stå for at lave events sammen med handelsstandsforeningen.

»Det er handelsstandsforeningens bestyrelse, og ikke mindst Hanne Sloth, der i dag gør et kæmpe arbejde for at skabe events i byen. Hanne har meddelt, at hun om to år vil trække sig tilbage som formand, og derfor kunne en ansat stille og roligt i samarbejde med Hanne overtage de mange opgaver, hun påtager sig nu samtidig med opgaven som koordinator for Smuk middelalderby,« foreslår Anna Søgaard, som sammen med arbejdsgruppen har besøgt flere danske byer i hele landet, blandt andre Horsens og Tønder, for at høre om deres erfaringer med at skabe attraktive handelsgader.

»I Tønder har de gode erfaringer med en kommunalt ansat koordinator. Han rådgiver de handelsdrivende om lokalplanen, tager sig af arrangementer, og så går han en tur gennem gaderne et par gange om ugen og får intentionerne til at glide.

Alt i gågaden i Tønder er godkendt, og hvis man som butik vil lave ændringer, så skal der søges om det, men det går gnidningsfrit, fortæller Anna Søgaard.

Koordinatoren fortalte, at der de sidste tre år ingen diskussioner har været om skiltning i gågaden. Alle er med på, at det er den historiske del af byen, der gør, at turister og borgere tiltrækkes af butikkerne og de historiske facader. Der er stor enighed og forståelse for, at byen skal bevare sit historiske udseende frem for skiltning.«

At ikke alle forretningsdrivende i Ebeltoft holder lokalplanen, siger hun ret tydeligt, uden at ville pege på hvem og hvor, men det har ikke altid været sådan.

Oplevelsen af Ebeltoft har ikke altid været, som den er nu. Den lov, der ligger i lokalplanen og vejledningerne dertil er tidligere blevet fulgt, men efter kommunesammenlægningen i 2007 blev fokus et andet. Hvis loven ikke håndhæves, er det forståeligt at man som forretningsindehaver følger den udvikling, der ses rundt om i handelsgaderne og på torvene,« siger hun.