»Nordpolens« dronning: Anna Margrethe hædres for sin indsats for Herskind og Skivholme

Kaffe på kanden, hjemmebagte, sunde småkager og lidt lækkert chokolade. Det er en gæstfri »nordbo« der tager imod Uge-Bladet en råkold forårsdag i Herskind med sne i luften. Og som om traktementet ikke var noget særligt i sig selv, har Anna Margrethe Kristensen da også lige et par fine hjemmestrikkede karklude med bånd omkring klar til eftermiddagsgæsten.

Her er overskud i kubikmetermål og det bliver generøst delt ud for skabe udvikling og trivsel for befolkningen i det allernordligste af Skanderborg Kommune. Anna Margrethe er eller har været aktiv her, der og alle vegne i lokalområdet. Et medfødt organisationstalent og et veludviklet planlægningsgen gør det svært for hende at holde sig tilbage, når der skal gives en håndsrækning i frivillighedens tegn.

Og det skal der tilsyneladende tit heroppe ved Skanderborgs »Nordpol«, for der findes næsten ikke den lokale forening, Anna Margrethe ikke på et eller andet tidspunkt har været aktiv i. Nævner du alle foreningerne i en lang opremsning, har du åndenød, inden du når halvvejs.

Ind med modermælken

»Det med at være frivillig er noget, jeg er vokset op med. Jeg er ganske enkelt flasket op med foreningsarbejde. Jeg er vokset op på en stor gård og begge mine forældre var engagerede i alle mulige foreninger. Så du kan godt skrive, at jeg har fået foreningsarbejdet ind med modermælken,« konstaterer hun med et smil.

Foreningsarbejdet begyndte i 1979, da den ældste datter var blevet gammel nok til at blive spejder. Anna Margrethe meldte hende ind i Herskind KFUM, tænkte at hun da også sagtens selv kunne lære at binde et par knob, og meldte sig som spejdermadmor på lejre og tovholder på julebasaren.

Og så tog det fart. I løbet af de kommende år fik først Herskind Borgerforening glæde af Anna Margrethes organisatoriske talenter. Her var hun formand et par år indtil hun som formand kom i bestyrelsen for Forsamlingshuset, hendes hjertebarn, hvor hun nu i mere end 30 år har været med til at sætte gang i huset, der er omdrejningspunkt for en lang række sociale aktiviteter i byen.

Hjertebarnet forsamlingshuset

Her mødes seniorklubben – som hun for øvrigt også har været med til at starte op – til frokost, her kommer dagplejen og tumler, to strikke klubber kigger forbi ugentligt og det samme gør flere andre lokale foreninger. Her holdes kvindeaftener og bydes på integrations og velkomst-kaffeslabberas for byens nye borgere, og i kælderen er der fundet plads til ølbryggerne og den lokale seniorcykelklub.

Sideløbende med posten som formand for forsamlingshuset har Anna Margrethe været med i grundejerforeningen, Brugsen, Herskindsigt, Støtteforeningen for Herskind Skole og Børnehus for ikke at glemme Landsbyrådet Herskind, Skivholme og Herskind Hede, hvor hun har været formand gennem de seneste år. Menighedsrådet er der også blevet tid til.

Alt det kunne tage pusten fra de fleste, men Anna Margrethe har overskud, der rækker ud over det lokale. Hun er nemlig også med i Kulturpuljeudvalget og Følgegruppen for frivilligt socialt arbejde i Skanderborg Kommune, er formand for Osteoporoseforeningens Lokalafdeling i Midtjylland Øst og frivillig i Røde Kors-butikken i Galten. Dertil giver hun også gerne en hånd, når andre beder om hjælpe til fundraising og er – naturligvis – med i bestyrelsen for sammenslutningen af østjyske forsamlingshuse.

Et spørgsmål om planlægning

»Hvis du spørger, om jeg har travlt, så vil jeg sige, at jeg sagtens kan få tid til det hele. Det er bare et spørgsmål om planlægning,« konstaterer hun, inden spørgsmålet når at falde.

»Jeg tænker ikke på det som arbejde. Jeg får selv rigtig meget tilbage. Jeg møder mange nye og spændende mennesker, får en masse indsigter, og nyder at være en del at de lokal netværk. Det er berigende. Og ja, så kan nok også rigtig godt lide at være med til at sætte skub i udviklingen og være med til at gøre ideer til virkelighed,« understreger hun.

Glæden ved det frivillige arbejde er tydelig, alligevel er der en panderynke i forhold til hjertebarnet, Forsamlingshuset, som måske snart står ved en skillevej. Mange af de frivillige er som Anna Margrethe grå i toppen, og når hun en dag ikke længere er forkvinden med de organisatoriske superkræfter, hvad sker der så?

»Jeg kan godt frygte lidt for forsamlingshusets fremtid. Der bliver vi nødt til at tænke ud af boksen - der er så mange muligheder, hvis vi er villige til det. Vi hælder mange penge i huset til vedligeholdelse. Skal vi fortsætte med det? Der kunne også være andre veje at gå, andre muligheder, som det vil være værd at overveje og som kunne give mere mening på længere sigt,« funderer hun.