»Man kan ikke smile sig til at køre på cykel«

Unges trivsel eller snarere mangel på samme er nutidens helt store svøbe bedømt på antallet af spaltemillimeter og programmer i fjernsynet.

Blandt de 17 Verdensmål handler Verdensmål 3 handler om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper.

I det såkaldte regeringsgrundlag, som den nuværende SVM-regering har som arbejdsgrundlag, indgår et helt kapitel, der har overskriften ’Trivsel’.

Heri står der bl.a.:

»For selvom langt de fleste børn og unge har det godt, så oplever vi samtidig en bekymrende stigning i antallet, der ikke føler sig godt tilpas. Som f.eks. er ensomme eller mistrives. Vi skal have knækket kurven og fundet nye løsninger. Der er ingen enkle svar – men brug for en grundlæggende overvejelse og diskussion af, hvordan vi sikrer et stærkere fundament i vores børn og unge.«

og videre:

»Rettesnoren for regeringens børne- og ungepolitik er trivsel, myndiggørelse og livsmod. Vi skal styrke robustheden og selvtilliden hos vores unge. For vi har en dygtig, fantastisk og engageret ungdom i Danmark. Al den kraft skal vi have sat meget bedre i spil i alle lag af vores samfund. Så de unge også kan se værdien i deres unikke bidrag og indgå i de mange fællesskaber, der udgør fundamentet i samfundet – og for mange også fundamentet i et godt liv.«

Perfekthedskultur - præstationskultur

Regeringen vil selvfølgelig, ligesom andre regeringer før dem, nedsætte en kommission, der skal kortlægge problemets omfang.

Det har UngSyddjurs (Syddjurs Ungdomsskole) og Lions Rønde ikke tid til at vente på.

I fællesskab har de to parter aftalt at sætte fokus på Syddjurs unges trivsel. Ikke mindst ved at lytte til de unge selv.

Første step bliver et foredrag med psykolog Marie Stegger Sørensen i festsalen på Rønde Gymnasium 13. april.

Målgruppen er unge, der går i 9. og 10. klasse eller på en ungdomsuddannelse, men så sandelig også deres forældre.

Marie Stegger Sørensen vil snakke om trivsel/mistrivsel, identitets- og relationsdannelse.

Derudover følger tre workshops, hvor 10-12 unge i fællesskab med to psykologistuderende Rebekka Knudsen & Astrid Jungberg Bjørn får nogle konkrete redskaber til at håndtere hverdagens udfordringer.

Andenplads er noget skidt

Sven Leonhard, Lions Rønde, selv mangeårig ungdomsskoleleder, men nu på vågeblus, har kunnet konstatere, at trivsel/mistrivsel blandt unge er på et niveau, som han aldrig tidligere har oplevet det.

»Jeg kommer stadig lidt i ungdomsskolemiljøet, så jeg har en fornemmelse af, hvordan de unge har det med hinanden og sig selv. Den fortæller mig, at hvis man skal være perfekt som ung, så tæller det kun, hvis man er nummer et,« siger Sven Leonhard.

Han nævner, at selv efterskolerne nu råber vagt i gevær.

Her mærker man også i større tal, ligesom andre, der har med unge at gøre, at flere unge mistrives.

En tidligere undervisningsminister, Merete Riisager (LA), udtalte i juni 2018 til Altinget: »Vi har ingen præstationskultur. Vi har en perfekthedskultur, og det er meget værre.« Er det snarere perfekthedskulturen end det er præstationerne i skolen og på fodboldbanen, der tynger de unge?

»For mig er det kartoffel overfor kartoffel. Forstået på den måde, at tingene hænger sammen og er årsag til, at vi nu snakker meget højt om et trivselsproblem blandt unge.«

»Problemet findes både i pige- og i drengemiljøet. Især blandt pigerne, hvor de som oftest kigger indad. Er mit udseende perfekt? Går jeg i det rigtige tøj?. Det bliver jo skruen uden ende. Drengene vender det udad. De samles på fodboldbanen og hjemme foran computeren, men både hos piger og drenge er der sket en ændring i de sociale relationer, som har afgørende indflydelse på deres trivsel. De sociale medier spiller naturligvis en betydelig rolle, for det er her, man bliver målt og vejet.«

Forældrene på mobilen

Sven Leonhard har ikke patentløsningen til at forbedre unge menneskers trivsel.

»Personligt mener jeg, at det man kunne kalde dannelseseffekten langsomt er blevet slået ud af kurs. I dag bruger de unge mobilen, og mange gange også deres forældre, til at være komfortable. Det, der foregår her bliver imidlertid et selvbillede på en som-om-virkelighed.«

Hvor er forældrene henne?

»Jeg tror, at flere af dem er samme sted som de unge. De har også et problem med mobiltelefonen,« siger Sven Leonhard.

»”Vi er et samfund, som ønsker at fraskrive os ansvar i det hele taget. Min generation nægter på mange måder at blive voksen. Det går ud over børnene. Når vi nægter at være voksne, så stiller vi børnene i en svær situation. For nogen skal jo være de voksne,« lød kritikken i det nævnte interview i Altinget fra Merete Riisager.

Den for længst afgåede ministers pointe var, at man skulle tone fokus væk fra uddannelsessystemet og karakterernes negative indflydelse på unges trivsel, og få familierne mere på banen.

»Det her handler om de generelle rammer, vi tilbyder børn og unge. Det er et meget større spørgsmål om, at vi har familieliv og strukturer omkring de unge, som er meget ustrukturerede,« lød det fra Merete Risager.

»Børn har brug for struktur og forudsigelighed for at kunne udvikle sig. Det kan handle om skole og uddannelse, men det handler også om familiestruktur. Når hver anden eksempelvis bliver skilt, så er det krævende for børn og unge at navigere i.«

Man vil møde modstand

For Sven Leonhard er det vigtigt at få påpeget, at forløbet, som UngSyddjurs og Lions Rønde nu sætter i værk, også skal bruges til at fortælle unge og deres forældre, at livet også slår igen og, at man møder modstand. Livet er en uforudsigelig størrelse.

»Den, der holdning med, at gymnasiet eller fodboldklubben skal sikre, at mit barn får succes, trives også mere og mere. Her det vigtigt at få på plads, at man nogle gange i livet møder modstand og lider nederlag uden, at verden skal vælte af den grund. Det skal unge mennesker lære af, acceptere, håndtere og bruge til at komme videre, og det samme skal deres forældre« siger Sven Leonhard.

Afdøde professor Lars-Henrik Schmidt, tidligere rektor og professor i pædagogik og filosofi ved DPU, Aarhus Universitet, formulerede det meget præcist:

»Man kan ikke smile sig til at køre på cykel.«

Et andet af hans mottoer lød: »At man (på DPU) ikke kun skal gøre sit bedste, men sit yderste.«