Mysterie: Hvor kommer dette store kranie fra?
Kraniet er sandsynligvis fundet i området omkring Sostrup, men Nationalparken mangler mere præcise informationer om finder, fundsted og tidspunkt. Kan nogle af læserne mon hjælpe?
Hvad er det man byder uventede gæster på?
Gevalia Kaffe, var det vist i reklamen. I Nationalpark Mols Bjerge på Djursland kan vi dårligt huske, om vi fik budt Henning Lyngsbo fra Mols på kaffe, da han for ca. et år siden, fredag 24. april 2022 kom forbi Nationalpark Mols Bjerges sekretariat i Kalø Strandhus.
Han lukkede op til bagagerummet og fremdrog – tatahhh – en pande med horn af en kæmpe urokse-tyr. Nationalparken havde i hele 2022 efterlyst knogler, takker og tænder fra Djurslands forhistoriske dyreverden – genstande fra private samlinger som museer og fagfolk ikke kendte til. Der havde vi god hjælp af Lokalaviserne på Djursland og fik både vildsvin, kronhjort, flere urokser og mammut ind mellem 3 og 45 tusind år gamle – her dukkede så yderligere et spændende og hidtil ukendt fund op. Formentlig et ret gammelt fund.
Henning Lyngsbos urokse mangler vi imidlertid lidt viden om – finder, fundsted og tidspunkt. Kan nogle blandt læserne eventuelt hjælpe – selv eller spørge relevante personer? Uroksen er stor – hele hjernekassen med pande, isse og nakke er bevaret og så begge hornstejler, som måler hele 13 cm i diameter ved basis og måler 85 cm fra spids til spids, mens længden er over 1,40 m, da hornene er stærkt buede. Selve hornene er for længst rådnet væk – hos ”skedehornede” dyr dannes hornene ligesom negleagtigt rør uden på den ”knoglehornet” – som kaldes hornstejlen, der her og som regel er bevaret.
Trofæ over pejsen
Denne urokses herkomst fortaber sig desværre i fortidens tåger. Den hang i mange år over pejsen sammen med almindelige jagttrofæer i et hus på Præstevej 10 på NØ-Djursland mellem Hemmed og Sostrup/Gjerrild. I nyere tid flyttede det over i nabohuset Præstevej 8. Hvorfra og hvordan det er kommet dertil er imidlertid et mysterium. Sandsynligvis er det fundet i en af de mange tørvemoser under det oprindelige Sostrup Slots store land- og skovbrugsarealer. Tørvegravningen toppede under de to verdenskrige, men fortsatte lokalt ind i de nøjsomme 1950’ere. Så det kunne stamme derfra. Der er dog også dukket dyre-mosefund op ved gravning af drængrøfter eller ved pløjning af opdyrket mosejord.
Ved afslutningen af Anden Verdenskrig var Sostrup ligesom Kalø og Fussingø Godser tyskejet og blev via en særlov konfiskeret som krigsskadeerstatning af Den danske Stat. Først blev det solgt til folketingsmedlem Svend Aage Fanger, senere ved denne død, opdelt i tre parter til de tre arvinger.
Den skovejendom, hvor urokse-opsatsen blev anbragt i bygningen Præstevej 10, blev kaldt Sostrup Skovdistrikt 2 og var på 400 hektar. Sv. Aa. Fangers datter arvede denne skovpart ind i et giftermål med Finn Rieck-Andersen, erhvervsmand mm. fra Århus. Jagten var her lejet ud til jagtkonsortier, som da havde lokaler først i Præstevej 10, de sidste 30-40 år dog i naboejendommen Præstevej 8.
Det er i øvrigt uhyre karakteristisk for netop denne urokse, at nogen på et tidspunkt har udfyldt sprækker og hulrum med kridhvid gips og lavet krogophæng i gipsen på bagsiden. Og så for at udjævne farveforskellene mellem mosebrunt knogle og kridhvid gips malet både horn og pande med mørkebrun maling. Måske nogen husker dette?
Da der ingen arvinger var fra Rieck-Andersen & hustru, indgik skoven senere i en fond, Rieck-Andersens Familiefond Århus, som administrator Henning Lyngsbo var og er bestyrelsesformand for. Ved ejendommens salg i 2022 skulle jagthuset, Præstevej 8, tømmes og uroksen flyttes – samtidig med Nationalparkens knogle-, tænder- og takker-eftersøgning.
Nationalpark Mols Bjerge afventer i disse dage svar på uroksen alder, da vi har sendt en lille prøve til Aarhus Universitet, kulstof14-laboratorium på Fysisk Institut. Snart får vi også svar på hvilken naturtype og tid uroksen levede og døde i – en tørveprøve fra kraniehulerne rummede nemlig blomster-pollen. Dette undersøges nu af pollengeolog Bent Vad Odgaard, også Aarhus Universitet.
Men summa-summarum: Det er stadig ærgerligt at have så stor og flot og gammel en urokse, og så kun kunne gætte på, hvor og hvordan den er fundet. Kan nogen mon hjælpe eller kender nogen, der kan?