Stolt formand for landsbyråd om pris: »Kan ikke hvile på laurbærrene«

Rebecca Vejlgaard Christensen er for tiden lidt mere veltilfreds end sædvanligt.

Hun er formand for Hylke Landsbyråd, og det er vel at mærke på landsbyens vegne, hun er ganske godt tilfreds. Tilfredsheden er efter alt at dømme velfortjent. I hvert fald kan Hylke kalde sig Årets Landsby i Skanderborg Kommune i 2023.

»Det er bare et skulderklap til alle de mange mennesker, der hver dag gør noget for at skabe et godt sted at bo,« siger Rebecca Vejlgaard Christensen til Uge-Bladet Skanderborg.

Årets Landsby udpeges af Landsbyfællesskabet, og ifølge den uafhængige forening har Hylke samlet sig »omkring en bæredygtig dagsorden og har givet sig i kast med imponerende projekter.«

Blandt de projekter, Landsbyfællesskabet finder imponerende, er aktivitetsområdet Hylke Bypark, men landsbyen kan en hel del mere med frivillige, lokale kræfter.

»Vi har kunnet bevare vores skole, og vi har også reddet vores købmandsbutik ved at beboerne har købt andele i den. Nu ejer vi selv købmanden som forening. Vi har også for nylig fået arrangeret pasning til de helt små i byen. 1. juli kommer der en vuggestue i Børnehaven Tusindfryd, og det er også borgere herfra, der har sørget for det,« siger Rebecca Vejlgaard Christensen og fortsætter:

»Menighedsrådet har også sørget for lige adgang til kirken i form af niveaufri adgang, og det er ikke noget, man bare lige gør. Men det betyder, at også dem, der ikke er godt gående, kan komme ind i kirken.«

Alle for en

At holde en landsby i live og skabe et godt liv for de mennesker, der bor i den, er kontinuerligt arbejde, påpeger Rebecca Vejlgaard Christensen.

»Man kan ikke hvile på laurbærrene, når man er en mindre by. Vi bliver hele tiden nødt til at tænke i udvikling, og hvis vi vil have udvikling, må vi selv sørge for det. Vi vil blive ved med at skabe de bedst mulige vilkår for dem, der bor her og dem, der kommer til,« siger hun.

Det kan tyde på, at der er frivillighed i vandet i Hylke. Viljen til frivilligt arbejde er en uundværlig del af landsbyens DNA, lyder det.

»Alle er med, og alle bidrager med det, man kan. Der er ingen, der regner med at andre gør det for dem. Hvis der var det, ville der ikke ske noget. Der er mange gode mennesker i Hylke, og der er en fællesskabsånd, og der bliver tænkt ud af boksen,« siger Rebecca Vejlgaard Christensen.

Forskelle ønskes

Hvis hun skal pege på noget, byen mangler, er det »lidt mere diversitet.«

»Noget af det, vi godt kunne tænke os, er flere almene boliger. At alle har råd til at bosætte sig. Unge, ældre, enlige. Det skal ikke være sådan, at man bliver nødt til at flytte til Skanderborg, når man ikke mere har brug for så meget plads,« siger hun.

Er Hylke virkelig så god en landsby, som man får indtryk af? Er der ikke nogen naboer, der er sure på hinanden?

»Det skal der nok være, men folk kender hinanden, og man møder næsten alle i hverdagen, og det betyder også, at folk vil lægge energi i nogle projekter, der ikke kommer dem selv til gavn. De gør det, fordi de kan se meningen i, at det kommer byen til gode.«

Fællesskabsånden kan være årsag til, at det ikke er første gang, Hylke vinder prisen som Årets Landsby. Det skete i 2015.