Vild outdoor-attraktion er tilbage - venter på nødvendige godkendelser
Det er ikke Mount Everest, men det er højt nok til et vaskeægte gys - klatremasten er tilbage i Ry.
Engang var det Danmarks højeste klatremast, men så gik der råd i stammen. Det var tilbage i 2016. Siden er der gået flere år uden en klatremast i Ry, men nu er der igen rejst en mast, der hvor den gamle stod og om få uger, når alle tilladelser og godkendelser er i hus, er det igen muligt at klatre til tops på Rodelundvej i Ry.
»Vi er glade for at have genetableret en af Rys mange spændende outdoorattraktioner. Ud over den nye klatremast udvider vi området med tipi, picnic-plads og teambuildingsaktiviteterLars Nyhuus, Team Nord
»Den nye mast er 27 meter høj og vejer 6,2 tons – altså noget mere end de forventede 4 tons. Dderfor måtte vi flytte den på plads af to omgange,« fortæller Lars Nyhuus fra outdoorfirmaet Team Nord, der regner med, at masten er klar til at tage imod publikum fra midten af juni måned.
»Vi er glade for at have genetableret en af Rys mange spændende outdoorattraktioner. Ud over den nye klatremast udvider vi området med tipi, picnic-plads og teambuildingsaktiviteter. I første omgang regner vi med at holde åbent på bestilling for eksempel til skoler og virksomhedsarrangementer. Lige nu afventer vi godkendelse hos Force Technology og politiet, men når det er på plads, så inviterer vi Ry-borgerne til åbent hus.«