»Hvor bøgehjerter slår«

Kan man skrive en sang om alt det, der binder os sammen her i Skanderborg? Ja, er det korte svar. Her får du forklaringen.

Da vi på Uge-Bladet Skanderborg for fem år siden fejrede vores 75-års jubilæum, ønskede vi at give Skanderborg sin helt egen sang. En sang der skulle favne bredt og handle om det helt særlige, vi har til fælles alle os, der bor her i Skanderborg.

Vi allierede os med musiker og sangskriver Anders Graae, som gik til opgaven med enorm ildhu og skabte en fantastisk smuk sang om vores helt særlige fælles Skanderborg-gen. Nu er avisen og sangen blevet fem år ældre, og vi er stadig begejstrede for sangen.

Her fortæller Anders om tilblivelsen af sangen og alt det, der gav ham inspiration undervejs.

Historiens vingesus

I forbindelse med research til sangen talte jeg med utrolig mange mennesker for at få input til sangen, og ret hurtige stod det klart, at noget af det, de allesammen nævnte, var fællesskabet og sammenholdet. Og lige derefter nævnte de naturen. Derfor blev fællesskabet og naturen den råde trød, der binder sangen sammen.

Derefter begyndte jeg at grave ned i historien og finde eksempler på de fællesskaber op gennem tiden. Det er et kæmpestort område, og der er massevis af fortællinger at dykke ned i. I dem begyndte jeg så at se, om jeg kunne finde et fælles DNA. Udgangspunktet blev selve Skanderborg by med udstikkere ud i de mange lokalområder.

Hr. Skanders Torp

Skanderborg er opkaldt efter Hr. Skander. Først som Skanders Torp. En torp er en landsby, der er grundlagt ved, at overskydende befolkning fra en landsby har forladt denne og slået sig ned et nyt sted. Altså en udflytterlandsby grundlagt af Hr. Skander. Skanders torp blev siden hen til Skanderup.

Siden kom en konge - måske var det Valdemar den Store - til byen, for skoven vrimlede med vildsvin og andet vildt. Han fik bygget et jagtslot her: Skanderup Borg. Med tiden forsvandt rup. Tilbage er navnet Skanderborg.

Byen voksede og blev til en købstad. Kongen lavede rytterdistrikter. Hele Danmark var delt ind i rytterdistrikter, og faktisk var rytterdistriktet Skanderborg pudsigt nok næsten identisk med det, der i dag er Skanderborg Kommune. Ja, faktisk var det lidt større.

Så både Galten, Hørning, og Ry var en del af det rytterdistrikt.

Det med Es’et i kongernes kabale, det handler om, at Skanderborg var et rigtig godt kort at have på hånden. Området var rigt, det var frodigt, her var store klostre, og så var det også dengang godt placeret.

Kongebørn i Skanderborg

Christian den fjerdes far, Frederik den anden, rejste rundt i landet for at styre sit rige, og i perioder boede han på slottet i Skanderborg. Fra sit vindue kunne han se søen. Han besluttede at hans søn, Christian, skulle lære at sejle på søen. Det, mente han, var mere sikkert end at sejle til havs.

Jeg forestiller mig, at Christian lå ude i søen og lavede vilde vendinger.

Christian havde en storesøster, prinsesse Anna, som faktisk blev født på Skanderborg slot. Som 15-årig blev hun gift med en skotte, og endte siden først som Dronning af Skotland og siden også som dronning af England.

Og det kan Skanderborg vel godt være lidt stolte af: At en lille pige her fra egnen ender som dronning i England.

Ufred og krig

Tyskerne og svenskerne har været her ad flere omgange. Blandt andet har Mindet i Skanderborg fået sit navn efter frihedskæmperen Niels Ebbesen, som faldt her ved et salg i forbindelse med den Holstenske Fejde. Skanderborg har også haft ufrivilligt besøg af svenskerne i forbindelse med 30-års krigen og tyskerne var her igen, da vi var besat i 1940’erne.

Det eneste, der i dag står tilbage af slottet Skanderborg, er slotskirken. Alt andet blev revet ned og solgt som byggemateriale. Der findes stadig gårde her omkring, der har bjælker, mursten og tegl fra det gamle slot. En lille krølle på den historie er, at slottet i sin tid blev bygget af materialer snuppet fra Øm Kloster.

’Spidsernes’ tyranni

Så er vi fremme i i slutningen af 1970’erne og 1980’erne. En tid præget af nedgang. Sygehuset lukker, biografen lukker og rockergruppen ’Spidserne’ - en flok velstående folks sønner - tyranniserer byen med alle mulige former for kriminalitet.

Politiet var magtesløse. De opsøgte betjentene i deres hjem og truede dem. Det kulminerer en aften, hvor to af rockerne komme rind på værtshuset Støvlen på jagt efter en afhopper, der hedder Ræven. De voldtæver ham og affyrer et jagtgevær op gennem loftet.

Det var dråben. Nu havde folk fået nok, og på meget kort tid samles en masse af byens borgere og drager i samlet flok op til rockerborgen bevæbnet med de våben, de nu kunne finde: Jernrør, jagtgeværer og køller. En pjaltehær. Det bliver et temmelig stort slag, men det lykkes af få rockerne fordrevet fra byen. Det blev enden på ’Spidserne’.

Men det var også i den periode af Smukfest begyndte at spire frem og første udgave af Sølund Musik-Festival så dagens lys. Efter Vinter kommer vår.

Og man blev enige om, at et fællesskab omring kultur kunnen sætte gang i væksten - det endte med at blive til Kulturhuset. Foreninger skyder op på kryds og tværs.

Fin magi og skæve vinkler

Grønhed og fin magi kan der ligge meget i. Der er dels den smukke natur, dels magien i bøgeskoven med Smukfest og de skæve vinkler er både en reference til landsbyen Sølund, til Ole Lund Kirkegårds fabelagtige univers og til Skanderborg-modellen, der lægger vægt på decentralisering og lægger så meget som muligt ud til borgerne at beslutte. Noget, mange andre kommuner siden har forsøgt at efterligne.

I det sidste vers dykker jeg ind i fællesskaberne. I Skanderborg har vi formået at stt sammen, når vi er under pres. Sammen kan vi bære. Vi gør det i dag, og vi gjorde det også dengang for 2000 år siden, da en fremmed hær trængte sig ind på os i Alken Enge og Illerup Ådal.

Dengang bestod en landsby af cirka 30 mand. Så for at vinde det slag, må mange landsbyer have stået sammen. Skulder ved skulder. Det kræver et stærkt fællesskab. Alle små dele samles til et hele. I kraft af hinanden, kan vi skabe et fællesskab. Hjælpe hinanden.

Sammen kan vi skabe fantastisk festivaler. Sammen kan vi skabe Kommune 3.0. Sammen gør vi det lettere at være dig og mig.

Og ja, bøgehjertet er det, der banker i os alle her. Vores ganske særlige Skanderborg-gen. Bøgetræerne, den fantastiske natur, sammenholdet og fællesskabet. Det er det, der er tænkt ind i bøgehjerterne.