Ålsrode ruster sig til nyt slag i kampen om solcellerne

Tirsdag i sidste uge mødtes godt 50 Ålsrode-borgere i byens forsamlingshus.

De mødtes som optakt til, at kommunalbestyrelsen 20. juni skal tage stilling til den lokalplan, som potentielt vil give mulighed for at anlægge 136 hektar solceller tæt på landsbyen, og anledningen for mødet var primært at forsikre hinanden om, at den lokale modstand mod projektet er intakt.

Projektet om Solcelleanlægget ved Kejsegården har efterhånden været i gang i flere år og modstanden imod det lige så længe.

Formand for Ålsrode Borgerforening Grete Carstensen kan da også efter mødet konstatere, at borgerne har tænkt sig at forlænge kampen for at få projektet standset.

»Det er så tæskemærkeligt at smide det her ud i det flotteste landskab. Holdningen er stadigvæk, at det ikke giver mening at lægge så stort solcelleanlæg på noget af Djurslands bedste landbrugsjord. Det vil ødelægge landskabet for borgerne, og de synes stadig, det er for tæt på landsbyen, så alle var med på at fortsætte kampen mod Kejsegården på fuld skrald. Og det er det, vi i borgerforeningen har fået mandat til at gå videre med,« fortæller Grete Carstensen.

I første omgang vil borgerforeningen igen manifestere modstanden ved at lave en ny underskriftsindsamling, som opdaterer den underskriftsindsamling mod projektet, som borgerforeningen i 2020 lagde på daværende borgmester Jan Petersens bord.

Heri havde 251 borgere tilkendegivet, at de ikke ønsker solcelleanlægget ved Kejsegården. Blot fem husstande i Ålsrode ønskede ikke at sætte pen til modstanden.

I mellemtiden er der snart gået tre år, hvor der blandt andet har været kommunalvalg og den længede ventede VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet, red.) af området er også landet.

Den helt kortfattede opsummering af VVM-undersøgelsen er, at solcelleanlægget ikke vil have væsentlig påvirkning på miljøet, mens det kun i i begrænset omfang vil have en visuel påvirkning på området.

Den konklusion ræsonnerer dog ikke hos Grete Carstensen. Ifølge hende findes der i området flere eksempler på dyrearter, der går ind under EU’s bilag 4-arter. Det vil sige dyrearter, som er særligt sårbare eller truede.

»Det er stor vandsalamander - altså den der også har spillet en rolle i sagen på Amagaer Fælled - og det er spidssnudet frø og markfirben, og så er der flagermus. Vi har lokale, der siger, at de nærmest bare kan gå over og fange de arter, for de findes i mosen og i vandhullerne i området. Hvis politikerne godkender den VVM-undersøgelse, så er vores næste skridt en klage til Miljøklagenævnet,« fastslår Grete Carstensen, som dog medgiver, at det er et postulat, som modstanderne bliver nødt til at underbygge.

Det er også holdningen på Kejsegården, hvor medejer Frederik Nicolajsen mener, at VVM-undersøgelsens resultater i første omgang må stå til troende.

Han er således fortrøstningsfuld forud for den politiske beslutning, der venter i kommunalbestyrelsen 20. juni.

»Det er et andet projekt nu i forhold til det oprindelige, for vi har jo lyttet og reduceret størrelsen på anlægget. Den del der lå syd for Ålsrode er nu taget ud af projektet, så der kun kommer solceller omkring Kejsegården,« noterer Frederik Nicolajsen.

Den sydlige del af solcelleprojektet har imidlertid hele tiden været usikker, da det ville komme i konflikt med kystnærhedszonen.

Frederik Nicolajsen afviser imidlertid, at Kejsegården og samarbejdspartnerne har inkluderet den sydlige del i det oprindelige projekt velvidende, at det ikke ville blive godkendt og dermed kunne bruges til at vise velvilje i forhold til at reducere anlæggets størrelse.

»Det er rigtigt, at det ville kræve en dispensation, så vi har valgt ikke at tage det med, men det har været et spørgsmål om vurderinger, for det ligger lige på grænsen til kystnærhedszonen. Det har vi ikke været afklaret med fra starten. Det er igennem en proces med VVM og kommunen og Miljøstyrelsen, at vi har fundet den afklaring,« siger Frederik Nicolajsen.

Selv om det også fra Kejsegårdens side har været en langstrakt proces, så har det dog ikke været inde i overvejelserne at stoppe deres kamp for solcelleanlægget.

»Når man sætter sådan en proces i gang, så er der flere parter involveret. Det ligger ikke i kortene, at man så trækker stikket halvvejs, så vi overholde de aftaler, vi har indgået med vores partner,« fastslår Frederik Nicolajsen.

Det er i samarbejde med energivirksomheden European Energy A/S, at Kejsegården ønsker at opføre solcelleanlægget.

Hvis kommunalbestyrelsen godkender lokalplanen og VVM 20. juni, indledes en høringsperiode på 10 uger. Normalt varer høringsfasen otte uger, men på grund af sommerferien har Norddjurs Kommune valgt at forlænge perioden med to uger.