»Foreningsdanmark dør, hvis ikke vi gør noget«

Kan et debatmøde en mandag aften i Auning Idræts- og Kulturcenter rykke noget som helst i forhold til den store mængde af bureaukrati og regler, der gør livet svært for foreninger over hele landet? Love bestemt af EU for at forhindre terror og hvidvaskning?

Det var i hvert fald ambitionen, da det lokale nyhedsbrev Stort & Småt i samarbejde med AIK inviterede foreningsdanmark til at gøre et panel af politikere og repræsentanter for pengeinstitutter klogere på, hvilke udfordringer, små foreninger møder i det, som aftenens vært, John Pedersen, kalder regeltyranniet.

Der har været politisk fokus på de mange benspænd for frivillige foreninger siden 2020. Der har været beslutningsforslag i folketinget, redegørelser og undersøgelser, men alligevel er der sket meget lidt. Det betyder, i følge en undersøgelse fra Kulturministeriet i efteråret 2022, at halvdelen af de frivillige i landets lokalforeninger overvejer at stoppe på grund af for meget administrativt arbejde.

150 mennesker mødte op i hallen i Auning De fleste ganske lokale, men aftenens vigtige emne havde også trukket folk til fra andre steder i Østjylland. De var der for at dele deres oplevelser med bøvl, gebyrer og dokumentationskrav, og der røg da også en sky af hænder op, da John Pedersen efterlyste eksempler på netop dette.

Cigarkasse

Arrangørerne af stormødet indledte med at bruge sig selv som eksempel. Henning Millard ville for nylig lave en støtteforening for nyhedsbrevet Stort & Småt.

»Først fandt vi den billigste bank, men fordi ingen af bestyrelsesmedlemmerne var kunder i banken, kunne vi ikke bruge den. Da vi så endelig fandt en bank, skulle vi igennem en jungle af papirer og underskrifter. Det har taget os to måneder at få en konto, og jeg har nok brugt MitID 100 gange. Jeg kan godt forstå, hvis nogen giver op undervejs.«

Dan von der Lippe bor i Auning og er med i foreningen Dansk Milsim. Han rejste sig og foreslog med en vis grad af ironi, at dem, der laver de her hvidvask-, terror-, og GPDR-regler selv skulle prøve at overdrage en foreningskonto.

»Vi fik efter en generalforsamling ny kasserer, og det blev så omfattende og problematisk, at vi ikke kunne få adgang til vores konto i et halvt år. Vi brugte timevis på det, og det er jo det, der sker. Folk bruger så meget tid på det her administrative, at de mister den energi, som ellers skulle have gjort godt for medlemmerne rundt omkring i alle foreningerne.«

Svend Erik Kjær Laursen har masser af erfaring fra foreningsarbejde. Han var kørt fra Ebeltoft for at være med til aftenens debat, og da han rejste sig, var det for at fortælle om det nyeste tiltag i den landsdækkende hønseforening, han er formand for.

»Vi hedder Faverollesklubben af 6. november 1927. Det betyder, vi snart har eksisteret i 100 år. Vi har overholdt alle regler indtil for tre år siden. Der skulle vi have en ny kasserer, og det blev så besværligt, at vi nu er gået tilbage til samme system, som da foreningen blev stiftet, nemlig en cigarkasse.«

Bagatelgrænse

I panelet var hele tre folketingspolitikere til stede. Gruppeformand for Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen, Jens Meilvang, landdistriktsordfører for Liberal Alliance og Charlotte Broman Mølbæk, idræts- og kulturordfører for SF.

Pengeinstitutterne, som sammen med politikerne blev aftenes helt store skydeskive, var repræsenteret ved Sparekassen Djurslands direktør Peter Lading Sørensen og juridisk direktør i pengeinstitutternes brancheforening Finans Danmark, Kjeld Gosvig-Jensen.

Yderst på fløjen stod borgmester i Norddjurs Kasper Bjerregaard (V) sammen med formand for Udvalget for Kultur og Fritid Allan Gjersbøl Jørgensen.

»Vi kan ikke som kommune gøre en pind i forhold til EU-regler om hvidvask og terror, men vi kan lytte og lægge pres på de nationale politikere for at gøre administrationsbyrden lettere for foreningerne. I Norddjurs er vi helt afhængige af de frivillige, som løfter en kæmpe samfundsopgave,« sagde borgmesteren.

Selv om de besværlige regler er implementeret i dansk lovgivning fra EU, så mener Jens Meilvang, at der kan gøres noget. Han kalder Danmark et EU-dukseland, og der skal kigges på, om vi har indført alt for mange regler.

»I Danmark har vi overimplementeret, og vi er et af de EU-lande, der har flest regler på det her område. Det passer ikke med den foreningskultur, vi har, så vi skal se på, hvilke regler vi kan afskaffe. I stedet for på forhånd at mistænke alle for hvidvask eller terror, så må vi sænke kravene til registrering og dokumentation og i højere grad tage chancen.«

Alle var enige om, at en bagatelgrænse for, hvem der skal rammes af regeltyranniet, kan være et godt første skridt. At små foreninger undtages en del af de strenge krav.

»Det kan da ikke være rigtigt, at vi skal administrere de samme regler, uanset om vi har at gøre med en hønseforening eller en rockerklub. Det må I da kunne gøre noget ved,« sagde Peter Lading Sørensen fra Sparekassen Djursland og kiggede på folketingspolitikerne.

De, altså politikerne fra Borgen, påtager sig ansvaret. Både for, at der nu skal ske noget på det område, de lovede det faktisk, men også for, at det arbejde, der startede i Folketinget i 2021 og som resulterede i helt konkrete forslag til, hvordan vilkårene for foreningerne kan forbedres, endnu ikke er udmundet i noget konkret.

»Der vil jeg da gerne appellere til Leif og regeringen om at få gang i arbejdet igen. Vi nåede faktisk et stykke ad vejen i 2021 og -22, men så gik det hele i stå. Nu er det så også flyttet fra Kulturministeriet til Erhvervsministeriet, hvilket godt kan bekymre mig lidt, men lad os nu få noget handling på det her,« sagde Charlotte Broman Mølbæk, som også var en del af arbejdet for et par år siden.

»Vi render ikke fra den her opgave. Jeg synes, der skal nedsættes en ekspertgruppe, som hurtigt skaber helt konkrete resultater og ikke er sådan en syltekrukke. Hvis ikke vi gør noget nu, så tager vi langsomt livet af foreningsdanmark, som løfter en kæmpe opgave og er en stor del af vores kultur. Det kan vi ikke undvære, og derfor garanterer jeg, at der ikke kommer til at gå fnidder i den. Ingen af os, hverken politikere eller banker, har interesse i at arbejde mod foreningerne,« sagde Leif Lahn Jensen.

Arbejdet i 2021 resulterede også i en vejledning til bankerne, så de ikke overkontrollerer i bekymring for pludselig at stå med en terror- eller hvidvaskskandale mellem hænderne. Der er dog bare et problem, forklarede Jens Meilvang:

»Vejledningen skulle lette byrden, men når bankerne følger den, så kommer Finanstilsynet og irettesætter dem. Det vil med andre ord sige, at Finanstilsynet ikke retter sig efter den politiske beslutning på området, som ellers skulle justere bankernes praksis til fordel for foreningerne.«

Borgerforslag

De omfattende dokumentationskrav er hovedårsagen til, at bankerne, ifølge dem selv, kræver gebyrer for foreningskonti, som for nogle foreninger kan være svære at betale eller lige frem æde ethvert overskud, der må være.

»Et af forslagene fra 2021, som også en af jer her i salen foreslog i aften, er at lave et foreningsregister, som så skal lette lidt på alle kravene, eller i hvert fald gøre det lettere for bankerne at følge lovgivningen. Vi har tre fuldtidsstillinger, der kun tager sig af at tjekke for hvidvask. Det koster os mange penge at administrere de her regler, også flere end vi får ind i gebyrer, men med et foreningsregister ville det sandsynligvis betyde, at vi kan sænke prisen på gebyrerne,« vurderede Peter Lading Sørensen med opbakning fra Kjeld Gosvig-Jensen fra Finans Danmark, som afslutningsvist sagde:

»Jeg er meget glad for at være inviteret her i dag, og det bekræfter mig i, at vi skal fortsætte arbejdet med at gøre livet lettere for foreningerne. Men jeres spørgsmål her i aften har også bekræftet mig i, at vi fra finansverdenen skal blive bedre til at oplyse, hvorfor vi gør, som vi gør, når vi beder om for eksempel referat fra en generalforsamling, masser af MitID-registreringer eller måske endda en fysisk underskrift. Vi er underlagt lovgivningen, og nu håber, jeg, at de folkevalgte vil gøre alvor af sine ord i dag og få gjort noget ved det.«

Og hvis de ikke selv gør det, så lovede John Pedersen, at han vil stå bag et borgerforslag om en bagatelgrænse, som jo skal i behandling i Folketinget, hvis det får 50.000 underskrifter. Leif Lahn Jensen bakkede op om ideen, og Jens Meilvang garanterede, at får det ikke det nødvendige antal underskifter, så vil han løfte ideen om en bagatelgrænse op som et beslutningsforslag i Folketingssalen.