Fortsæt til indhold

Pressede danskere: Ikke råd til ferie

Knap en halv million danske husstande har - ifølge eget udsagn - ikke råd til en uges ferie. Det viser en ny undersøgelse.

Samfund

Hver sjette husstand har ikke råd til en uges ferie - det er det samme som 750.000 personer. Der bor lige under 6.000.000 mennesker i Danmark - det er altså cirka 12,5 procent, eller hver ottende dansker, der ikke kan finde penge til ferien.

Det skriver Danmarks Statistik i en pressemeddelelse.

Ikke alle er ved at pakke kufferten for at tage på ferie i løbet af sommeren. Tal fra Levevilkårsundersøgelsen viser, at 15,9 procent af de danske husstande vurderer, at de ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet.

»I alt har 474.000 danske husstande efter eget udsagn ikke råd til en uges ferie uden for eget hjem. Det er især lejere og enlige voksne med eller uden børn, der ikke har plads i budgettet til en ferie. Blandt disse grupper er det mellem hver fjerde og femte husstand, hvor der ikke er råd til en uges ferie væk fra hjemmet,« siger Daniel F. Gustafsson, specialkonsulent i Danmarks Statistik.

Højeste indkomstgrupper har råd

På den anden side er hustande i de højeste indkomstgrupper, boligejere og par med eller uden børn, som især vurderer, at budgettet tillader ferie uden for eget hjem.

I 2021 var det 15,2 procent af de danske husstande, der vurderede ferie som værende uden for det økonomiske råderum. Den største ændring ses i husstande i den mellemste indkomstgruppe, hvor afsavnet er steget fra 10,4 procent af husstandene i 2021 til 13,0 procent i 2022.

Andel af husstande og personer, der ikke har råd til en uges ferie væk fra hjemmet

I de 474.000 husstande, der i 2022 efter eget udsagn ikke havde råd til en uges ferie, boede der 750.000 personer, hvoraf 99.000 var under 16 år.

Ser man udelukkende på de voksne i husstandene, er arbejdsløse, enlige forældre, samt personer der bor til leje, har lav uddannelse eller lav indkomst mere tilbøjelige til at vurdere, at de ikke har råd til ferie. Derudover er der en del ældre og folkepensionister, der heller ikke oplever at have råd til en ferie.

Danmark er blandt de lande hvor flest har råd til ferie i EU

I forhold til resten af EU-borgerne er det dog ikke i Danmark, at det i størst omfang opleves, at der mangler penge til en uges ferie.

»EU-gennemsnittet for 2022 lyder på, at 28,6 procent af befolkningen ikke har råd til at tage på ferie. Med 12,9 procent placerer Danmark sig blandt de lande, hvor færrest ikke har råd til ferie. Det er især i Nord- og Vesteuropa, at de fleste har råd til ferie, mens de fleste lande i Syd- og Østeuropa har større andele af befolkningen, der ikke vurderer, at der er råd til ferie,« siger Daniel F. Gustafsson.

Andel af befolkningen i EU, som efter eget udsagn ikke har råd til en uges ferie uden for hjemmet, 2022

Flere har ikke råd til fornøjelse

Selvom man ikke skal på ferie, er det heller ikke alle, der kan se frem til en sommerferie i hjemmet med fornøjelser, som koster penge. procent pct. af befolkningen svarede i 2022, at de ikke har råd til at bruge penge til egen fornøjelse.

»Når vi kigger bredt over de forskellige økonomiske afsavn, tegner der sig et billede af, at lidt flere havde en stram økonomi i 2022 i forhold til 2021. Det kan ses i lyset af det generelt højere prisniveau i samfundet, koblet med lønstigninger, der ikke er fulgt med i samme tempo,« forklarer Daniel F. Gustafsson.

Andel af befolkningen, der oplever det økonomiske afsavn