Når man får plakaten galt i halsen
Mad har længe været en kampplads, men det er for alvor også blevet en klimakampplads.
Vi bliver hvad vi spiser. Og det samme gør vores omgivelser. Det har plakater intet problem med at minde os om, når de hænger på skolens væg, kontorets opslagstavle eller ulovligt på flader i byrummet. Der er de velmenende plakater, som f.eks. kostpyramiden, der vil opdrage os til at spise sundere, og tandlægernes plakater, flere måske erindrer fra deres skoletid, der formidler om sukkerindhold i forskellige fødevarer illustreret ved et antal af sukkerknalder.
Og så er der de larmende og aktivistiske madplakater, der appellerer til vores fælles samvittighed. De fortæller om fødevarers klimapåvirkning og om at vi skal spise klimabevidst, ved at vælge lokalt og efter sæson. Midt imellem findes endelig reklameplakaterne med forskellige agendaer bag deres budskaber.
Lige nu kan man på Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By se ”Jorden kalder! Plakater fra 100 års miljø- og klimakamp”, der kobler mad og klima sammen og italesætter vores madvaner. Nogle af plakaterne er mere direkte med deres budskaber, end andre. Eksempelvis problematiserer plakater fra Global Aktion og Socialistisk Ungdomsfront direkte konsekvenserne ved, at danske slagtedyr fodres med afgrøder, der dyrkes på ryddede regnskovsarealer.
Svineplakat trukket tilbage
Mere indirekte, på et for mange kendt eksempel, er North Side Festivals madplakat fra 2022. Festivalen annoncerede, at deres menu det år ville blive plantebaseret, hvilket på plakaten kom til udtryk med alternative navne til kendte retter. Tiltaget skubbede til at debat om, hvor vidt festivalen eller gæsten skulle bestemme, hvad vi putter i munden. Men North Side stod ved sin beslutning, fordi det for dem handlede om at skubbe til folks madvaner. Dermed blev flere tusinder festivalgæster bespist plantebaseret. Og selvom det måske ikke er videre målbart, kunne man tænke sig, at nogle blev inspireret til at spise mere vegetarisk efterfølgende.
En anden plakat fra madkategorien, der også tilegnede sig markant opmærksomhed, blev udsendt af slagterigiganten Danish Crown. I et forsøg på at være med på den grønne bølge, bragte virksomheden i 2020 under deres klimakampagne påstanden om, at dansk gris har 25 pct. mindre klimaaftryk pr. kg. kød siden 2005. Kampagnen blev anmeldt for greenwashing og efterfølgende trukket tilbage. Men trods det uheldige resultat, er plakaten udstillet som et historisk eksempel på mad som klimakampplads.
At handle når man handler
Ifølge tal fra FN står fødevaresystemer i øjeblikket for en tredjedel af alle drivhusgasudledninger. På de officielle kostrådsplakater hedder parolen, at det skal være »godt for sundhed og klima«. Der er derfor meget at hente ved at ændre i, hvad der ryger på tallerkenen. Det illustreres f.eks. tydeligt på en plakat fra Coops Skoletjeneste, hvor CO2-udledningen sammenlignes på klassiske retter og deres klimavenlige pendant. I samme boldgade fortæller en plakat fra supermarkedet Netto, at det er enkelt at handle klimavenligt ind ved at følge simple råd, som kun at købe, hvad man kan spise, at skifte det røde kød ud med f.eks. kylling, og at vælge mere frugt og grønt efter årstiderne.
Når man studerer de plakater, man støder på i sin hverdag, bliver det tydeligt, at klimaet som tema oftere end tidligere sniger sig med i budskabet. Plakaternes budskaber sniger sig ind på vores underbevidsthed alle vegne. Og måske lykkedes det plakaterne at minde os om grønnere madvaner, vi kan føre ud i livet, næste gang vi handler ind eller bestiller mad.