Blæser på loven: Vil lave en landsby uden tilladelse fra kommunen

»Vil du bo i Danmarks første tiny house-landsby?«

Sådan starter et opslag på Facebook. Manden bag er Jonas Hagen Høj, som har virksomheden Småbyg og gennem fem år har arbejdet med tiny houses. Han har sin daglige gang på Grobund ved Ebeltoft, hvor han også har været med til at starte højskolen, men nu har han sammen med blandt andre Jens Randrup og Bjarke Muurholm sat et nyt projekt i verden. Et projekt, som får Syddjurs Kommune til at måbe. Gruppen vil nemlig igangsætte byggeriet af Danmarks første tiny house landsby, og de har ikke tænkt sig at spørge om lov.

»Indledningsvist vil vi ikke søge kommunen om tilladelse. Men vi vil arbejde aktivt med kommunen om at få tilladelsen, efter at vi har lavet landsbyen.«

Grobund er et fællesskab af foreninger og virksomheder, der holder til i en gammel fabriksbygning tæt på færgehavnen i Ebeltoft. Siden 2017 har de i samarbejde med Syddjurs Kommune arbejdet på at få lov til at bo på noget af jorden og skabe Danmarks første off-grid landsby med udgangspunkt i bæredygtighed, gældfrihed og affaldsfrihed. Off-Grid – oversat ’udenfor nettet’ – er et ny fænomen, som handler om at trække stikket ud og være selvforsynende indenfor varme, el og vand.

Den nye landsby har således intet med Grobund at gøre, da man her netop ønsker at opføre et bæredygtigt samfund lovligt i samarbejde med kommunen. Styregruppen for det nye projekt har fået tilsagn fra omkring 10 mennesker, som alle har haft tilknytning til Grobund. Men det er ikke det eneste, de har til fælles.

»Vi har mistet tålmodigheden. I mere end fem år har vi ventet på at få lov til at bo her på Grobund, og lige nu er der stadig ingen, der ved, om det faktisk kommer til at ske. Udfordringen er, at vi i Danmark har meget rigide og strenge regler for, hvordan vi må lave de her boliger, og det er det, der bremser for, at tiny house landsbyer kan opstå. Vi kan ikke vente mere nu.«

Forstå baggrunden

I den forgangne uge var der Byggefestival på Grobund, og i den forbindelse inviterede styregruppen med Jonas Hagen Høj i front til informationsmøde om Danmarks første tiny house landsby. Ikke så få mødte op, og her fik de forklaringen på, hvorfor der ikke er tid til at vente på lovgivningen.

»Det handler først og fremmest om klima og miljø. Den virkelighed kender vi allesammen. Vi snakker om at gøre noget, men der sker i praksis meget, meget lidt. Man snakker om kødfrie dage, at flyve mindre, købe genbrugstøj og så videre. Det er ligesom modellen for et klimabevidst menneske i dag, men hvor meget forurener vores boliger? Hvis vi ser udelukkende på CO2, så står byggeriet på verdensplan for 40 procent af den samlede udledning. Så det er klart, at hvis vi bygger et mindre hus, så udleder vi også mindre CO2, og specielt, hvis vi bygger i det, vi kalder biogene materialer som træ, træfiber, halm og ler. Så det handler om at bygge med bedre materialer og bygge mindre.«

Og i følge gruppen, så ligger løsningen lige for.

»Det er tiny houses. Dem har vi lavet i fem år nu, og det fungerer skide godt. Selvfølgelig udvikler vi på det, men det kan lade sig gøre, så lad os da komme i gang,« lyder det opfordrende.

Men hvorfor vil I bruge så ekstreme, ja nærmest aktivistiske metoder?

»Jeg synes jo, det er ekstremt at se på, hvordan verden hænger sammen og ikke gøre noget. Det er i mine øjne ekstremt. Bare lade stå til og ikke ændre på nogen ting. Så for mig er det her det mest rationelle at gøre. Der er brug for handling, der er brug for, at vi skal lave om på nogle ting, for det går alt for langsomt.«

Har I gjort jer tanker om, hvilke konsekvenser det kan få?

»Vi har overvejet og undersøgt, hvad konsekvenserne kan være ved, at vi gør det her uden at have fået lov, og det er meget svært at komme med et konkret svar på, for ingen har gjort det her før. Aller yderste konsekvens vil være noget med, at politiet kommer, sætter os i futtog og rydder det hele med bulldozere. Men jeg tror, det er meget urealistisk. Men uanset, så kommer vi ikke til at lave om på noget som helst. Vi kommer til at gøre, som vi har besluttet os for, og så er det jo kommunen, der på en eller anden måde skal finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre,« fastslår Jonas Hagen Høj.

Konkret handler det om Langagervej 1A i Ebeltoft på 6,3 hektar 750 meter fra Grobund. Der er strandret, marker og skov, og styregruppen håber at have samlet folk nok, så den kan købes allerede i løbet af efteråret. Planen er, at 20 mennesker skal gå sammen om at købe ejendommen og så dele jorden op.

Ikke onde mennesker

»Det er meget vigtigt for mig ikke at få kommunen til at fremstå som nogle onde mennesker, for det er de ikke, men det er jo lovgivningen, som gør det umuligt for Syddjurs og alle andre kommuner i landet at lave sådan nogle projekter, som vi har forsøgt her på Grobund. Hele pointen med vores aktivisme er, at hvis vi finder en løsning her, så kan den bredes ud i resten af landet,« siger Jonas Hagen Høj.

Jens Randrup, en del af den nye styregruppe og som også var med i den allerførste bestyrelse omkring Grobund helt tilbage i 2016, er enig.

»Vi vil ikke gå under radaren. Vi vil gøre opmærksom på problemet. Der sker forandringer i verden, vanvittige ting, og det er måske også vanvittigt, det vi gør, men vi kan ikke bare sidde og se på, og så er det ekstreme på sin plads.«

Synes du, at kommunen gør hvad den kan?

»Ja, men derfor er det alligevel svært at forstå, at det kan tage så lang tid. På Grobund er der 150 mennesker, der har satset på det her, og så er det jo klart, at på et eller andet tidspunkt begynder der at ske noget i den gruppe. Hvis Grobund var blevet til noget sidste år, så havde vi ikke behøvet at gøre det her.«

Henrik Moeslund, også en af de allerførste Grobønder, kan godt forstå, hvis nogen kan blive bekymret for, om udbydergruppens planer kan skade Grobunds grundige arbejde for at eksistere fuldt lovligt.

»Altså, først og fremmest, så er det to helt forskellige projekter, men et eller andet sted har vi da sympati for Jonas og de andre. De har mistet tålmodigheden med kommunen, og det kan vi godt forstå. Vi fortsætter dog med at forsøge at få Grobund lavet lovligt.«

Kommunen måber

Niels Peter Mortensen er byrådsmedlem for Enhedslisten i Syddjurs og i 2018 gik han med i Grobund. Dengang var han 62 år, og planen var, at han så i hvert fald ville have et godt, billigt og bæredygtigt sted at bo, når han blev 67. Det er han i dag, og på grund af den langstrakte proces, er hans boligdrømme ikke gået i opfyldelse. I dag bor han på en gård ved siden af grobund, som ejes af samme fond.

»Sagsbehandlingen af Grobund er jo gået langt ud over, hvad man havde kunnet forvente. Det har taget alt for lang tid, og det er ærligt talt som om, at der er folk i kommunen, både politisk og i forvaltningen, der ikke rigtigt vil os og ikke bakker op om vores projekt. Når det er sagt, så tager jeg selvfølgelig afstand fra at gå i gang uden tilladelserne.«

Afdelingsleder i miljø og klima ved Syddjurs Kommune, Morten Hundahl, bliver nærmest mundlam, da han via Facebookopslaget bliver præsenteret for udbrydergruppens planer.

»Det har vi aldrig set før. Det er noget ekstremt sådan at lave en offentlig erklæring om selvtægt.«

Han kan godt forstå, hvis medlemmer af Grobund er frustreret over den lange ventetid.

»Vi forvalter lovene og dem kan vi ikke bare ignorere. Hvor sympatisk jeg end synes, Grobund er, så udfordrer projektet al gældende lovgivning. Vi gør virkelig alt, vi kan.«

Han forklarer, at de kommer til at følge det nye projekt meget tæt.

»Jeg kan ikke sige noget konkret om, hvilke påbud, vi eventuelt kan komme til at give, for det afhænger af, hvordan de griber det an derude, men helt grundlæggende kan de jo nærmest ikke engang få lov at grave i jorden, for det kræver en gravetilladelse.«

Han ærgrer sig dog voldsomt over fremgangsmåden.

»Jeg forudser, at den form for selvtægt kommer til at trække luft og arbejdskraft ud af forvaltningen, som så kommer til at gå ud over andre sager, for eksempel Grobund.«

Formand for Erhvervs- og Planudvalget, Kasper Kolstrup Møller (K) er også noget forundret over meldingen om ulovlig opførsel af landsbyen.

»Jeg er ikke stødt på den her proklamation af selvtægt før, så det kom noget bag på mig, at det bliver skrevet så direkte. Jeg forventer selvfølgelig, at de overholder enhver gældende lokalplan for området. Hvis man med vilje går imod de love og regler, vi har, så er der nogle konsekvenser ved det, og jeg synes, det er en forkert måde at gribe det an på. Jeg mener, vi gør virkelig meget for at samarbejde med Grobund, forvaltningen har faktisk to medarbejdere, der bruger næsten al deres tid, kun på Grobund, så det er ærgerligt, de ikke venter på, at det arbejde bliver færdigt.«

En af de fremmødte ved informationsmødet tager ordet for at sige tak til styregruppen.

»Det er megafedt. Vi har brug for det her. Jeg håber, der bliver en masse larm, for så kan det være, de kan flytte sig lidt deroppe,« siger hun og henviser mellem linjerne til kommunen.«

Jonas Hagen Høj afslutter informationsmødet sådan her:

»Det er vigtigt for mig at understrege, at vi gør altså ikke det her, fordi vi er onde mennesker. Vi gør det, fordi vi mener, at det er i en bedre sags tjeneste. Vi vil skabe fokus på, at lovgivningen forhindrer bæredygtige boformer. Nu er det på tide, vi stopper med at snakke og begynder at gøre noget.«