Britts historie er rå, men hun er sej: »Jeg nægtede simpelthen at give op«

På en helt almindelig cykeltur, inden arbejdsdagen som pædagog begyndte, ændrede Britt Guldborgs liv sig med et knips. Hun følte, at cyklen trak lidt til højre, og pludselig lå hun på jorden bag en bakke. Britt fik ringet til sin bror, der slog alarm, og kort efter hastede en ambulance hende på sygehuset.

Britt Guldborg havde fået en hjerneblødning. I fire uger var hun indlagt på Stroke Sengeafsnit på Aarhus Universitetshospital, inden hun blev flyttet til Hammel Neurocenter, hvor en lang genoptræningsperiode ventede forude. Derefter var hun i flere måneder på et plejecenter, hvor hun fik mere genoptræning og lærte selv at stå, få tøj på og gå i bad, inden hun kom retur til sit eget hjem.

»Det var en hård periode, og den var faktisk til tider også ret ydmygende. Jeg syntes ikke, det var særlig sjovt, når en sygeplejerske kom og sagde: ”Nå, hvad så, skal jeg tørre dig i møllen?” (tørre bagi efter afføring, red.). Jeg besluttede mig for, at jeg ville lære at klare det selv. Jeg nægtede simpelthen at give op,« siger Britt Guldborg.

I dag, tre år senere, er Britt Guldborg et helt andet sted. Med en god portion viljefasthed, daglig træning af den lammede side og ganske få hjælpemidler klarer hun mere eller mindre sig selv.

»Jeg vil gerne være selvhjulpen, og nu kan jeg klare det meste selv. Jeg fandt frem til en smart lille dims, Easy-Up, der har ændret min hverdag markant. Den vejer ingenting, og jeg kan bruge den både i køkkenet og på badeværelset,« siger Britt Guldborg.

En chance til

Britt Guldborg holder i dag foredraget »Livet skal leves også efter en hjerneblødning,« der handler om at komme gennem en livskrise.

I 2022 fik Britt Guldborg tilkendt førtidspension. Hun drømmer om, at hendes arm bliver endnu mere funktionsdygtig, og hun laver dagligt øvelser, for at nervebanerne fra hjernen får kontakt med armen.

Om armen nogensinde bliver helt optimal, er uvist, men der er håb for, at den bliver bedre.

»Jeg fik en chance mere den dag. Jeg har fået et mere positivt livssyn efter min hjerneblødning. Det går egentlig meget godt. Jeg har ikke mange problemer, men en del udfordringer både fysisk og kognitivt. Jeg vil gerne gøre en forskel for andre, der er i lignende situationer, og for deres pårørende. Det er også hårdt at være pårørende til en, der ikke længere kan det samme som tidligere. Den støtte, jeg har fået af min familie, har været uundværlig,« siger Britt Guldborg.

Britt er frivillig hjælper på Smukfest. Det har hun, med en ufrivillig pause, været i 35 år.