Skal de studerende bo mellem trækronerne? »Det må gerne blive et showroom for fremtidens byggeri i træ«

Samfund5. sep. 2023 kl. 11.00

Simon Carlson

Onsdag formiddag samlede sig løbende en større og større ring af unge mennesker på græsplænen foran Skovskolen Eldrupgård i Løvenholm Skovene tæt ved Auning.

De nye studerende på uddannelsen som skov- og landskabsingeniør (sling) hilste her på hinanden for første gang, inden de skal tilbringe de kommende fire år sammen på uddannelsen.

Ringen af studerende blev dog ikke så stor, som man håber på hos Skovskolen Eldrupgård.

Til det netop startede studieår har skolen således kun fået 20 studerende ud af af 35 pladser.

Det er endnu ikke et kritisk antal i forhold til fremtiden for uddannelsen ved Auning, men driftschef Jens Henrik Heidemann lægger ikke skjul på, at det ikke lever op til forventningerne.

»Det skulle have været bedre, og det skal det også nok blive. Vi skal blive bedre til at markedsføre os. Da vi startede sling op i på Eldrupgård 2020, var der allerede et marked, der var fyldt med en masse mennesker, der bare ventede på, at vi startede op, og derfor var der stor tilslutning i starten. Nu er markedet måske ved at normalisere sig, og der skal vi blive bedre til at fortælle, hvem vi er. I Aarhus findes desuden en lidt tilsvarende uddannelse, som urban landskabingeniør, der er mere fokuseret på bymiljø, og den er vi selvfølgelig lidt i konkurrence med. De studerende, der overvejer den, vil vi jo gerne blinke lidt til og sige, at der jo også er mulighed for at komme ud og bo ude i skoven,« fortæller Jens Henrik Heidemann.

Bolig i trætoppen?

Hvis alt går vel får Skovskolen Eldrupgård da også noget at blinke med i de kommende år.

I forbindelse med, at det blev muligt at tage sling-uddannelsen på Djursland, begyndte Skovskolen også planerne om udvidelsen af skolens faciliteter, så der ud over en helt ny undervisningsbygning blandt andet bliver plads til, at de studerende kan bo og leve et normalt studieliv på skolen.

Den opgave klarede Skovskolen i første omgang ved at rejse midlertidige bygninger, hvor flere af de studerende nu bor og undervises. Ambitionerne rækker dog lang højere end det.

Langs skovkanten skal der i 2026 så vidt muligt stå nye kollegiebygninger. En af idéerne er at bygge i højden, så de studerende, der får værelse i toppen af bygningerne nærmest kommer til at bo i trætoppene, mens værelserne længere nede får et lyst udsyn tæt hen over skovbunden.

Et temmelig unik studieliv, mener driftschef på Skovskolen Eldrupgård Jens Henrik Heidemann.

»Det bliver da lidt af et luksuskollegie. Hvis man bor i toppen, har man jo penthouse godt oppe i trækronerne med udsigt,« konstaterer Jens Henrik Heidemann.

Hvordan kollegiebyggeriet præcis kommer til at se ud, er dog endnu ikke fastlagt.

I løbet af efteråret skal byggeriet således udbydes til arkitektkonkurrence.

En af Skovskolens ambitioner er dog, at de kommende udvidelser af skolens faciliteter skal bygges i træ.

»Vi tænker, at det skal være bærende konstruktioner i træ, så det bliver en ret unik måde at bygge. Særligt når man bygger i højden. Det handler om at sætte et mindre klimaftryk med de kommende byggerier og at sætte et mindre aftryk i skovbunden. Og vi er jo en Skovskole, så selvfølgelig skal vi bygge i træ. Vi tror også på, det kan blive et foregangseksempel på, hvordan man kan bygge i træ. Det kan godt blive et slags showroom for arkitekter og alle mulige andre, der arbejder med træ,« konstaterer Jens Henrik Heidemann.

Søgte dispensation

Skovskolen søgte for nylig dispensation fra byggereglerne i Norddjurs Kommune for at kunne arbejde hen imod den ønskede vision for kollegiebyggeriet.

Reglerne foreskriver ellers, at nybyggeri i den højde skal have elevatorer for at øge tilgængeligheden for folk med bevægelseshandicap.

Det forholder sig imidlertid således, at Skovskolens studerende som udgangspunkt ikke står med de udfordringer.

Et studieliv på Skovskolen indebærer mange dage ude i skoven og naturen og ofte i svært tilgængeligt terræn.

Derfor får Skovskolen stort set aldrig studerende, der har bevægelseshandicap, og af den årsag giver det på flere måder mening at udføre det kommende kollegiebyggeri uden adgang til elevatorer, forklarer Jens Henrik Heidemann.

»Man kan sagtens putte en elevator ind i byggeriet. Det kræver bare meget mere plads og en masse beton, og så ryger vores ambitioner og intentioner i forhold til klimaaftrykket også. Vi bygger desuden en ekstra bygning ved siden af, som bliver lav og med adgang i terræn. Der indretter vi en håndfuld handicapvenlige boliger, så vi også kan huse gæster med handicap hos os, som for eksempel undervisere, foredragsholdere og familiemedlemmer til de studerende,« forklarer driftschefen.

Kommunalbestyrelsen i Norddjurs Kommune har da også nikket godkendende til, at Skovskolen om nødvendigt kan få dispensation fra byggereglernes normale krav om elevatorer i bygninger af en vis højde.

»Det er vi selvfølgelig superglade for. Det gør det væsentlig lettere for os, når vi skal ud at finde den nødvendige, meget betydelige del af finansieringen, at vi har nogle mere præcise tegninger på, hvordan byggeriet kan komme til at se ud,« siger Jens Henrik Heidemann.

Skovskolen hører under Københavns Universitet. Universiteter må ikke selv finansiere kollegiebyggerier, og derfor skal Skovskolen finde finansieringen gennem lån og fonde, mens også Norddjurs Kommune støtter de kommende udvidelser af Skovskolen.