To fatale byture på en weekend fik folk i Aalborg til at reagere: Nu kan forladt McDonalds blive hjem for Aarhus-kopi

En skæbnesvanger weekend i februar 2022 skabte stor utryghed i Aalborg. For i løbet af ganske få dage kunne aalborgenserne følge med i, hvordan to unge mennesker pludselige var forsvundet efter en bytur.

21-årige Oliver Ibæk Lund blev først fundet næsten to måneder senere - druknet efter at være faldet i Limfjorden, mens 22-årige Mia Skadehauge Stevn dage senere blev fundet dræbt i en skov.

Det var som et modsvar til disse tragiske sager, at lokale ildsjæle valgte at åbne et tilflugtssted og helle i den aalborgensiske festgade, Jomfru Ane Gade. Og under navnet Safehouse har unge mennesker siden maj 2022 kunnet få opladet mobilen, få noget vand, samt modtage behandling af eventuelle sår og skader, og hjælp til at komme ordentligt hjem fra lokalet for enden af gaden med de mange værtshuse.

Og nu barsler partier i Aarhus Byråd om at kopiere idéen fra det nordjyske.

I marts foreslog Det Konservative Folkeparti, at man også laver et såkaldt safehouse i Aarhus, og ved byrådsmødet 16. august fremgår det også, at Socialdemokratiet nu følger trop. Her har man fremsat et budgetforslag, som er sendt videre til magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse til videre behandling.

Budgetforslaget er udviklet af Socialdemokratiets ungdomsorganisation DSU, som bl.a. foreslår at placere et aarhusiansk safehouse på Store Torv. Helt præcis i de tomme lokaler, hvor McDonalds i flere år havde beliggenhed.

»Det kunne være en oplagt mulighed, og det ligger centralt og tæt på åen. Selvfølgelig skal man have styr på, om det overhovedet er muligt at leje,« siger Kristian Sommer, formand for DSU i Aarhus og tilføjer:

»Men uanset hvor vi helt præcist snakker, så handler det om tryghed. Et safehouse vil give et sted, hvor man ved, man kan gå hen. Og det vil være et sted, man kan gå hen, hvis en af vennerne er blevet drugget, eller hvis man er blevet så fuld, at man ikke ved, hvor man er, eller ved hvor man skal gå hen. Og det vil også kunne bruges, hvis man er løbet tør for strøm - for uden strøm på telefonen kan det også være svært at komme ordentligt hjem,« siger Kristian Sommer, formand for DSU i Aarhus.

En ny undersøgelse om Aarhus som studieby, der blev offentliggjort i april, og som kommunen har fået lavet blandt byens studerende, konkluderer ellers; at »de studerende generelt er rigtigt trygge, og det gælder på tværs af alle demografiske grupper. Kvinderne er dog lidt mindre trygge end mændene, hvilket særligt skyldes en lavere grad af tryghed i Aarhus’ natteliv«. Her er det især nattelivet, som de studerende vurderer, som det mest utrygge ved byen, målt op i mod eksempelvis at være på studiet, i ens eget boligkvarter eller i parker og grønne områder.

Flænger og fald fra borde

Hos en af idemændene bag Safehouse i Aalborg, Martin Bossen, glæder man sig dog over, at den ide, man fik der, nu måske kan bruges andre steder. Og melder han om, at op mod 400 mennesker gør brug af det aalborgensiske safehouse hver weekend.

»Og det, de kommer for, er alt fra at skulle oplade en telefon, til nogle der skal søge lidt tryghed. Og det er alt fra piger med angstanfald, til folk med PTSD - vi er jo en militærby, så der er også en del tidligere udsendte her i byen - og så er det også folk, der er faldet ned fra borde og har danset for vildt inde på Zwei Grosse eller Heidis, til folk der er kommet til skade på en sømblok - eller har flænger i hovedet og på hænderne: Med andre ord, det er ret stort spektrum af mennesker, der kigger forbi,« fortæller Martin Bossen.

I safehouset har man i dag 68 frivillige inde over - flere af dem har en sundhedsfaglig baggrund. Her er der både nyuddannede sygeplejersker, lægestuderende og læger fra militæret, der giver en hånd med.

»Det er stukket helt af med fagligheden. Så vi skal hele tiden holde dem nede - hvis man kan sige det - så det ikke stikker helt af, fordi de er jo klar til at sy folk på stedet. Men der er vi nødt til at sige, at vi ikke er en skadestue, men vi kan godt rense sår. Og det, vi hører fra folk ved vagtcentralen, er, at de er evigt taknemmelige for det, vi gør - for nu kan de godt have madpakke med, og de har rent faktisk tid til at sætte sig ned og spise den,« lyder det ifølge Martin Bossen.

Indtil videre har det vagtfirma, han til dagligt driver sammen med sønnen, brugt op mod en en million kroner af egen lomme på at drive stedet det sidste halvandet års tid. Her har han dog savnet støtte for Aalborg Kommune.

»Mange af kommunens samarbejdspartnere - eksempelvis store virksomheder - har også fortalt os, at de godt kunne tænke sig at bakke op om projektet økonomisk. Men de vil kun gøre det, hvis det bliver blåstemplet som et kommunalt støttet projekt. For jeg er ikke et sekund i tvivl om, at vi kan komme til at drive det med fonde og sponsorsøgninger og alt muligt halløj, som vi har i støbeskeen. Men vi har brug for støtte fra kommunen for at nogle af de ting kan lade sig gøre,« siger Martin Bossen.

Forskel på Aarhus og Aalborg

Hos Natteravnene i Aarhus, som i en årrække har været til stede i det aarhusianske natteliv, ser man positivt på et eventuelt supplement til den indsats, de i forvejen laver, og ifølge lokalformand i Aarhus, Jann Lund, vil det være rart med et sted, man kan sende folk hen til. Men som både han selv har påpeget tidligere, og som forslagsstillerne til et safehouse i Aarhus også gør opmærksom på i budgetforslaget, så er der udfordringer ved, at nattelivet i Aarhus ikke er ligeså samlet, som det er i Aalborg.

»Er det godt vejr, så sidder folk måske i Mølleparken, i Skanseparken eller nede ved Åen - eller for den sags skyld ude på Aarhus Ø, og så kan der altså være langt ind til Store Torv for en person, der ikke kan tage vare på sig selv,« siger Jann Lund.

En bus, der kan skifte placering alt efter, hvad der sker i byen, og hvordan vejret er - i stedet for en fast lokation, vil måske kunne imødese noget af det, påpeger Jann Lund. Spurgt til om en bus-løsning i Aarhus vil være en bedre ide, lyder svaret fra Martin Bossen i Aalborg:

»Vi lægger i hvert fald mærke til hos os, at folk kan godt lide, at de ved, hvor vi er. Vi oplever faktisk, at de unge mennesker er gode til at følge hinanden ned til os, og der ville der kunne være nogle udfordringer med en bus, der skifter lokation,« siger han.