Hvad enten det handler om vikartimer, to-lærer ordning eller at ryste nye klasser sammen er svaret det samme: »Ingen penge!«

Det er ikke fordi, de ikke har lært at læse og regne, og de skal såmænd også nok klare sig. Men derfor kan de alligevel godt spekulere på, hvad det ville have betydet, hvis de havde været elever på en folkeskole, hvor der havde været flere midler.

»Det er jo ikke de voksne, det går ud over, når der mangler penge. Det er os,« siger Jeppe Aagaard Grue og Frederik Kristoffersen, formand og næstformand for elevrådet på Niels Ebbesen Skolen. De oplever en økonomiske spændetrøje, der altid har været snøret stramt om deres skolegang.

»Alle har brug for at der er ordentlige forhold for at lære og have en god skolegang. Selvom vi har nogle rigtig gode lærere, så er vi mange i klasserne, og der er mange forskellige behov, som de skal tilgodese, samtidig med at de skal undervise. Det hænger bare ikke sammen længere, hverken for os elever eller for vores lærere,« konstaterer Jeppe.

Ingen penge til vikarer

»Vi skal op til afgangsprøven til sommer, og vi vil jo gerne klare os så godt som muligt, så vi er godt rustet til at komme videre i uddannelsessystemet. Derfor bliver vi bekymrede, når vi igen og igen oplever, at der for eksempel ikke er penge nok til, at der kan komme vikarer på, når vores lærere er syge. Vi har lige haft to timer midt på dagen, hvor vi skulle sidde alene, fordi der ikke var råd til en vikar. Det sker hele tiden,« fortæller Frederik.

Det gælder ikke bare nu i 9. klasse. I 7. klasse sad de mere eller mindre alene i tre måneder, fordi deres tysklærer var på barsel, og der ikke var penge tilbage på vikarbudgettet.

»Selvom vores lærere måske har lavet undervisningsplaner, vi kan arbejde ud fra, når der ikke er vikar på, så er der jo ikke nogen at spørge om hjælp, hvis der er noget, man ikke forstår. Det er da helt tydeligt, at det går ud over os. Vi kunne jo lære meget mere. Nu må vi nøjes,« tilføjer Jeppe.

To-lærer timer, der gør det muligt at undervisnings-differentiere eller sætte ekstra fokus på trivsel, er kun noget de har oplevet få gange, for eksempel da de før sommerferien i tre måneder var 32 elever i klassen.

»Når der er to lærer på i en time, så kan klassen deles op. Det giver mulighed for ekstra hjælp til dem, der har brug for det. Der bliver også lidt mere ro på, og det er lettere at stille spørgsmål. Man får meget mere ud af undervisningen,« forklarer Frederik.

De svages lades i stikken

Efter sommerferien er en klasse på 9. årgang blevet nedlagt og eleverne delt op i nye klasser. Det er ikke første gang, Jeppe og Frederik oplever klassesammenlægninger. Begrundelsen er, at så kan der spares på lærerne. Der er dog også en del elever, der forlader skolen for at tage på efterskole.

»Det er fair nok. Det er bare rigtig ærgerligt, at der ikke er penge til, at vi kan blive rystet godt sammen i vores nye klasser. Det betyder jo rigtig meget for trivslen. Og hvis man ikke har det godt socialt i klassen, så lærer man jo bare heller ikke lige så godt,« siger Frederik.

»Rigtig mange af dem, der er taget på efterskole, er på ordblinde-efterskoler. Flere af dem har fortalt, at de ikke føler, de har fået særlig meget hjælp til at tackle deres ordblindhed. Der var tidligere et rigtig godt projekt, Ordekspressen, som mange var virkelig glade for, men det er sparet væk. Og nu kan vi så, at der er forslag om at spare endnu mere på det, der ellers er sat af til at hjælpe de elever, der ikke er så fagligt stærke,« tilføjer han.

»Det er jo ikke bare os her på Niels Ebbesen Skolen, der oplever konsekvenserne af, at der er få penge til skolerne. Vi var for nylig samlet alle os elevråd i Skanderborg til en fælles dag på Ungdomsskolen. Der talte vi om, at der er mange ting, der ikke er penge til mere. Det handler altid om, at der ikke er penge nok, og det er altid et krav, når vi skal et eller andet, at så må det ikke koste noget,« konstaterer Jeppe.