Fortsæt til indhold

Det er et aftalebrud at stjæle akutbilen

Samfund
Inge Dideriksen Formand for den socialdemokratiske fællesledelse i Norddjurs Kommune

Det kom som en tyv om natten, at vi på Djursland igen skal igennem en sparerunde, der rammer vores akutklinik og akutlægebilen.

Det kan og må vi ikke acceptere. Det er aftalebrud i forhold til aftalte forudsætninger for et fælles sundhedshus mellem regionen og Norddjurs kommune.

Den Socialdemokratiske fællesledelse i Norddjurs vil kæmpe for, at spareforslagene ikke realiseres, og vi vil påvirke processen i det omfang det er muligt.

Vi vil således støtte op om de grupper og borgere, der med viden og saglige argumenter kæmper for at alle borgere og besøgende på Djursland kan føle sig trygge hvis uheldet er ude.