Aarhus-forsker får 28 mio. kr. til vigtig forskning i kræft-DNA

Kan såkaldt kræft-DNA i blodet bruges til at udpege, hvilke kæftpatienter der er i risiko for at få tilbagefald?

Det skal professor Claus Lindbjerg Andersens team på Molekylærmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital og Institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet undersøge, og han har netop fået en bevilling på hele 28 mio. kr. til det.

Bevillingen kommer fra EU og 12 firmapartnere, der har afsat i alt 254 mio. kr til forskning i kræft-DNA gennem et tvær-europæisk projekt kaldet GUIDE.MRD, som teamet er en del af.

Projektet afsøger, om en undersøgelse for kræft-DNA i blod hos patienter opereret for lunge-, tarm- eller bugspytkirtelkræft kan identificere, hvilke patienter der har restsygdom, og dermed stor risiko for at få sygdomstilbagefald.

»Når kræftceller dør, frigiver de kræft-DNA, som kan måles i blodet. Vi har i vores tidligere danske studier vist, at hvis man efter operation for kræft finder kræft-DNA i blodet, så er det en meget stærk indikator på patientens risiko for stadig at have restsygdom,« siger Claus Lindbjerg Andersen i en pressemeddelelse.

Der findes i dag mange forskellige metoder til at undersøge for kræft-DNA i blod, og det er den bedste og mest effektive metode, Claus og hans team skal finde.

I dag diagnosticeres – afhængigt af kræftformen – op mod to tredjedele af patienterne i et stadie, hvor der er mulighed for, at man ved operation kan fjerne al kræften. På trods af operationen oplever 20-40 pct. af dem at få tilbagefald. Det er denne gruppe af patienter, som GUIDE.MRD-projektet omhandler.

»I dag vurderes risikoen ud fra en vævsundersøgelse af den fjernede tumor. Den metode er ikke perfekt, og derfor har vi både over- og underbehandling med kemoterapi og medfølgende bivirkninger. De overbehandlede patienter ville aldrig have fået tilbagefald, men fik kemoterapi alligevel, mens de underbehandlede får tilbagefald, men fik ikke kemoterapi,« fortæller Claus Lindbjerg Andersen.

Opfølgning på kræftbehandling med henblik på at opspore tilbagefald består i dag af regelmæssige CT-skanninger over en treårig periode. På trods af denne strategi, bliver mange tilbagefald opdaget for sent til, at helbredende behandling er muligt.

»Blodprøvemetoden, der måler kræft-DNA efter operation giver os mulighed for at ramme væsentligt mere præcist, når det gælder tilbagefaldsrisiko og behandling for tarm-, lunge- og bugspytkirtelkræft,« forklarer Claus Lindbjerg, som derfor er meget taknemmelig for den store bevilling.