Opfindere fra Grenaa vil redde verdenshavene

Sidste år tabte et af Mærsks skibe 90 containere under et uvejr på sin rute fra Kina til USA.

Ni af containerne var lastet med farligt gods i form af lithium-ion-batterier. Når en container falder over bord, sker der oftest det, at containeren brister som følge af vandtrykket i dybden eller selve faldet, og dermed ryger det skadelige gods ud i havet til stor skade for havmiljøet.

Det scenarie skal en opfindelse fra Grenaa i fremtiden forhindre. I spidsen for det står tre voksne herrer.

De har arbejdet på udviklingen af opfindelsen i over et år, og i sidste uge rundede Brian Pedersen, Carl-Erik Würtz Pallesen og Lars Riise en af projektets første store milepæle, da de de sendte ansøgningen om patent på Container Rescue System af sted.

Grundtanken bag Container Rescue System (CRS) er ganske simpelt at sørge for at holde containere flydende, hvis de ryger over bord.

Det kræver imidlertid en anordning på containerne.

»Det er faktisk en redningsvest for containere,« forklarer Brian Pedersen.

»Der sidder et system i containerne med hydrostatiske selvudløsere. Når de kommer i kontakt med vandet, så udløser de og puster selv materialet op, der kan holde den flydende. Det betyder, at containeren nok lige når at dyppe ned under overfladen, men så kommer den op igen.«

Uber til søs

Teknologien kendes allerede fra blandt andet redningsflåder.

Når containerne skal bjærges fra havene, er det også et velkendt billede, der melder sig.

Containere, der er udstyret med CRS, udsender et signal, som sendes videre til et datacenter. Herfra overgår det til en slags taxacenter, hvorfra andre skibe kan få besked om, at der ligger en eller flere containere i vandet. Herefter kan de byde ind på at bjærge dem. Naturligvis mod en klækkelig findeløn alt efter godsets værdi.

»Du kan jo godt kalde det en taxa til søs. Eller måske nærmere Uber, hvor man kan byde ind, når der kommer en tur. Så er det jo dem, der kommer og henter containeren først, som bliver belønnet,« forklarer Carl-Erik Würtz Pallesen.

Stor skade

Det er ham og Brian Pedersen, som i første omgang begyndte at arbejde på projektet, efter Brian Pedersen igennem samtaler med sin bror på Aarhus Havn blev opmærksomme på det store, men også ganske underbelyste, problem med containere, der lander på havets bund i stedet for den rette destination på landjorden.

Særligt containerne med farligt gods er et stort problem. De lastes således altid øverst på fragtskibene, fordi det er nødvendigt, at man hurtigt kan få dem af skibet, hvis der opstår en alvorlig hændelse.

»Det betyder også bare, at det oftest er dem, der falder af skibene, og det volder altså stor skade, når sådan en container lastet med batterier, lander på havbunden,« uddyber Brian Pedersen.

Det er også en af de væsentligste årsager til, at Lars Riise er om bord som investor i CRS.

»Jeg har selv været i transportbranchen. Derfor har jeg selvfølgelig et stort kendskab til udfordringerne, så da jeg hørte om projektet, syntes jeg bare, det lød som en virkelig god idé, vi skal have prøvet af. Vi redder jo ikke havmiljøet alene af vores projekt, men jeg tror faktisk på, at vi kan redde en del,« fortæller Lars Riise.

Lokal prototype

De tre bagmænd erkender, at der formentlig er lang vej igen, før de første containere med CRS lastes på et af de store fragtskibe.

Der er stadig spørgsmål, der skal besvares inden for forsikring og maritim jura, ligesom geografien i forhold til produktionen skal fastlægges.

Selve produktionen af en container med CRS bliver et af de små bump på vejen. Det er således et krav, at de fysiske mål på containere med eller uden CRS er de samme i forhold til lastning. Ellers kommer shipping-industrien aldrig til at hoppe med om bord på idéen.

»En container er jo, som en container er. Ellers skal de til at bygge alle havne, alle skibe, alle kraner, alle trucks og lastbiler om. Det får vi nok ikke held med,« konstaterer Brian Pedersen med et grin.

For at blive helt skarpe på, hvordan sådan en container skal skrues sammen - og egentlig også for at vise alvoren med projektet - har de allieret sig med Ålsrode Smede- og Maskinfabrik.

Her står nu en container i halv størrelse, som den lokale smedeforretning snart vil hjælpe med at forvandle til første CRS-prototype.

Direktør Brian Basse er således blevet den fjerde part i den spæde start for den lokale opfindelse. Han havde ikke meget tvivl om, at han skulle involvere sig projektet, da han blev præsenteret for det. Derfor har han indtil videre investeret materialer og arbejdstid i at lave prototypen.

»Jeg syntes, det lød rigtig spændende. Det er jo noget, der mangler, og det vil vi vi gerne bidrage til at få prøvet af. Nu får vi bygget prototypen, så den kan eksempelvis kan komme ud på messer og vise, hvad tankerne er,« siger Brian Basse.

Grenaa hjælper i gråzone

Det er dog ikke tanken, at CRS-containere skal bygges i Grenaa. Eller i Danmark for den sags skyld.

Lige nu har opfinderne primært kig på Indien som produktionssted.

Ud over Ålsrode Smede- og Maskinfabrik er der allerede etableret samarbejder med virksomheder, der kan levere software til systemet, og i øjeblikket pågår også samtaler med virksomheder, der kan levere teknologien til containernes ”redningsveste”.

Der findes ikke egentlige opgørelser over, hvor mange containere der årligt ryger over bord under skibsfragt.

Det gør der blandt andet ikke, fordi rederierne ikke er forpligtet til at rapportere en mistet container, medmindre den indeholdt farligt gods.

Brancheorganisationen World Shipping Council har dog i en rapport fra 2020 anslået, at der fra 2008-2019 årligt faldt 1382 containere i havet.

Gråzonen åbner for en masse juridiske spørgsmål i forhold til blandt andet erstatningsansvar, som lige nu forsøges afklaret, mens containerne ligger på bunden af havet.

»Det vil jo være fantastisk, hvis vi her fra Grenaa kan sørge for, at særligt de containere med farligt gods, kommer ind på land i stedet for at ligge ude i havet, mens det juridisk afklares, hvem der har ansvaret,« konstaterer Brian Pedersen.