»Sætter man solceller op her, ødelægger man det for mange mennesker«

»Det er jo til at græde over.«

Ulla Mechlenburg kigger med sammenbidt mine ud gennem vinduet fra sin stue.

Udsigten er ellers ikke til at klage over.

Bølgende marker og dybgrønne skove omkranser det lille hus på Studstrupvej nord for Aarhus, som hun og manden, Erik, har kaldt hjem i 40 år.

Men snart kan ægteparret få en helt anden udsigt. Snart kan de gule marker udenfor blive dækket af et sort hav af solceller, der begynder blot 25 meter fra deres grund.

Ulla Mechlenburgs og Erik Struves hus ligger nemlig lige midt imellem to områder, der i 2020 blev udlagt til vedvarende energianlæg af Aarhus Kommune.

Nu har et selskab, European Energy, budt ind på at bygge to solcelleparker på i alt 63 hektar et stenkast fra ægteparrets hus. Dermed er projektet et skridt tættere på at blive til virkelighed.

Men stod det til Ulla Mechlenburg og Erik Struve, skulle solcelleanlægget slet ikke bygges. Og de er ikke alene.

I området har flere borgerforeninger taget kraftigt afstand fra projektet, og kommunens forudgående høring om solcelleanlægget har indtil videre fået knap 200 svar fra borgere. Langt størstedelen af dem er negativt indstillet.

Solceller ødelægger det for mange

På husets terrasse har ægteparret fået selskab af to af deres naboer, Lars Bo Nielsen og Finn Guldager. Også de kommer til at have udsigt til solcelleparkerne. Og også de er modstandere af projektet.

Det er ellers ikke, fordi beboerne på Studstrupvej er imod grøn energi. Tværtimod er de enige i, at Aarhus i fremtiden skal have mere vedvarende energi, og Lars Bo Nielsen har da også både solceller på taget og vindmøller på sin grund.

Derimod stiller de sig uforstående over for, hvorfor den vedvarende energi skal placeres netop her i Studstrup, der ifølge dem er et rekreativt område for de lokale.

»Der er et leben herude. Området bliver brugt af rigtig, rigtig mange mennesker. På stien bagved huset her er der motionsløbere og hundeluftere. Der er folk, der cykler på mountainbike og rider på heste. Sætter man solceller op her, ødelægger man det for mange mennesker,« siger Finn Guldager.

Lars Bo Nielsen tilføjer:

»Jeg har intet imod den grønne omstilling, men lav det nu smart. Læg solcellerne højt, hvor man ikke kan se dem. Ikke som her i en dal, hvor hele Skødstrup kommer til at have udsigt til dem. Stedet her er virkelig en grøn kile. Hvor finder man ellers det i Aarhus?«

Stavnsbundet af solceller

Når først samtalen kommer i gang, er det tydeligt, at det er bekymrede borgere, der sidder rundt om terrassebordet i Studstrup.

De er bange for, at solcelleanlæggene – eller de får, der kommer til at græsse under dem – vil støje, at anlæggene kan forurene grundvandet, at panelerne vil give genskin, at dele af projektet vil komme til at ligge i en kystbeskyttelseszone, og at det vil skræmme det lokale dyreliv væk.

Det er bekymringer, der også løber som en rød tråd gennem høringssvarene på kommunens hjemmeside.

Især er de fire beboere dog bekymret for, hvilken indflydelse en solcellepark som nabo kommer til at have på deres ejendommes værdi – og muligheden for at sælge dem.

Ifølge VE-loven, en lov, der har til formål at fremme produktionen af vedvarende energi, har husejere, hvis grund ligger helt eller delvist inden for 200 meter af et solcelleanlæg, ret til at få vurderet og dækket deres værditab. De kan også kræve, at firmaet, der står bag solcelleanlægget, skal købe deres grund til markedsværdi.

Ulla Mechlenburg og Erik Struve fortæller, at de ingen planer har om at flytte. Det har Lars Bo Nielsen og Finn Guldager heller ikke. Alligevel kan de blive nødt til det.

Som Finans tidligere har beskrevet, ønsker flere realkreditselskaber nemlig ikke at belåne huse, der ligger tæt på vindmøller og solcelleanlæg. Vælger de fire beboere på Studstrupvej at blive boende, kan de altså have svært ved at sælge deres hus senere.

»Jeg kan ikke se mig selv bo andre steder end her. Jeg elsker at bo her. Men jeg har et kæmpe dilemma,« siger Finn Guldager og fortsætter:

»Hvis jeg ikke sælger mit hus til European Energy og så kører galt på motorcykel om fem år, bliver min kone enke og kan ikke sælge huset. For der er ikke nogen kreditforening, der vil låne penge til det. Så bliver hun stavnsbundet til et stort hus, hun ikke kan klare selv. Det er en høj pris, jeg personligt betaler for den grønne omstilling.«

Finn Guldager fortæller derimod, at han godt ville kunne acceptere solcelleparken i den grønne omstillings navn, hvis han fik en »firkantet, hård garanti« på, at han kunne sælge sit hus senere.

Ligeså forsonende er stemningen dog ikke blandt resten af beboerne på vejen.

»Jeg vil blive ved med at kæmpe mod solcelleanlægget,« siger Lars Bo Nielsen

»Også mig,« tilføjer Ulla Mechlenburg.

Få oplagte steder

Hos European Energy fortæller projektudvikler Claus Nørbjerg Søndergaard, der står for solcelleparken i Studstrup, at man har meget forståelse for beboernes frygt.

»Jeg anerkender til fulde deres bekymring. Det er en svær situation, hvor de skal beslutte, om de vil udnytte lovens mulighed for at sælge til os eller blive boende« siger han.

Mange af beboernes bekymringer mener han dog at kunne dæmpe. Han henviser f.eks. til en rapport fra Kraka, der viser, at ejendomsværdien på huse tæt på solcelleparker i gennemsnit falder med 10,5 pct. Derudover fortæller han, at firmaets solceller ikke indeholder PFAS eller andre stoffer, der kan forurene grundvandet, at der forekommer genskin i meget begrænset omfang, og at solcellerne kun vil støje minimalt.

Generelt fortæller Claus Nørbjerg Søndergaard, at naboerne sjældent »klapper i hænderne«, når han kommer med planer om et solcelleanlæg i deres område. Derfor overrasker de mange negative høringssvar heller ikke projektudvikleren:

»Vi noterer os selvfølgelig holdningerne, men omvendt er Aarhus Kommune arealbegrænset. Som fagmand mener jeg, at området ved Studstrup er det bedste. Jeg må indrømme, at hvis dette projektområde måtte blive forkastet, så finder vi ikke ret mange oplagte steder i Aarhus Kommune at lave energianlæg.«

Vil ikke »straffes«

Ulla Mechlenburg og de andre beboere på Studstrupvej har forladt terrassen og bevæget sig ned på stien, som de fremtidige solceller kan komme til at ligge klos op ad.

Imens de snakker, lunter et par løbere svedende forbi. Længere nede ad stien står to unge ryttere og lader deres heste græsse. Den anden vej tårner Studstrupværket sig op.

Det enorme kraftværk har siden 1968 leveret el og varme til Aarhus’ borgere. Indtil 2016 blev det fyret med kul og olie, men overgik sidenhen til mere bæredygtige træpiller som et led i den grønne omstilling.

En omstilling, der blandt andet er nødvendig på grund af tidligere generationers overforbrug. Generationer som beboerne på Studstrupvejs grå hår afslører, at de hører til.

»Det er rigtigt, at vores generation har stået for meget forurening. Men vi har også været med til at udvikle og betale for den grønne omstilling. Vi vil også gerne den grønne omstilling. Vi har varmepumper og har tænkt på at få solceller på taget. Men det her projekt ødelægger naturen, og så kan fremtidige generationer heller ikke få glæde af den,« siger Erik Struve.

»Jeg kan godt leve med solcelleparken, men jeg synes ikke, at jeg personligt skal straffes for min generation. Nu har jeg endelig fået mit drømmehus, og så kan jeg blive tvunget til at flytte,« siger Finn Guldager.